Kampe i det østlige Ukraine har øget pres mod Odesa

USA advarer om, at Rusland vil annektere østlige områder, som de russiske styrker har vundet kontrol over.

Artiklens øverste billede
Ukrainere i sorg ved begravelse i Odesa. Det er en tre måneder gammel pige, Kira Glodan, hendes 28-årige mor, Valeriya Glodan, og hendes 55-årige bedstemor, Ludmila Javkina, som begraves. De blev dræbt tidligere i denne måned af et russisk missil mod et beboelsesområde i den sydlige kulturby. Foto: Oleksandr Gimanov/Ritzau Scanpix

Der raser tirsdag kampe i den vigtige ukrainske havneby Odesa og en række andre steder i det østlige Ukraine, hvor der er planlagt flere evakueringer af civile fra Mariupol.

Russerne siger, at de har angrebet et logistisk center nær Odesa, hvorfra der blev uddelt våben fra udlandet.

USA advarer om, at Moskva er ved at forberede en formel annektering af østlige områder, som de russiske styrker har vundet kontrol over.

I EU har medlemsstater fået besked på at forberede sig på et totalt sammenbrud i russiske gasleverancer, mens en ny sanktionspakke mod Moskva forberedes i Bruxelles.

Efter at russiske styrker forgæves forsøgte at indtage hovedstaden Kyiv i begyndelsen af invasionskrigen, er kampene nu koncentreret om de østlige områder, hvor der overvejende tales russisk.

Kampene har ført til øget pres mod den store kulturby Odesa, som også er en vigtig havneby for Ukraine i Sortehavet. Odesas byråd melder tirsdag om nye angreb mod boligområder i storbyen. Flere meldes dræbt og såret.

En 15-årig dreng er blandt de dræbte, mens en såret pige behandles på et hospital, skriver byrådet på beskedtjenesten Telegram.

Tidligere i april var en pige på tre måneder og hendes 28-årige mor blandt otte dræbte, da russiske missiler ramte boliger i Odesa.

Ruslands invasion har kostet tusindvis af mennesker livet, mens 13 millioner er blevet fordrevet fra deres hjem.

Mariupol er en af de hårdest ramte byer, hvor et ukendt antal mennesker er blevet dræbt eller er døde under forfærdelige forhold, hvor der har været mangel på vand, sanitet, mad og medicin.

Ukrainske myndigheder håber, at der senere tirsdag vil blive evakueret flere civile ud af Mariupol. Der er planlagt en evakuering med støtte fra FN og Internationalt Røde Kors.

Meddelelsen kommer, mens hundredvis af mennesker fortsat er fanget på Azovstal – stålværket i byen, efter at det søndag lykkedes omkring 100 civile at slippe væk.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.