Oslos indbyggere modtager sms om igen at spare på vandet

For anden gang i år har Oslo kommune bedt indbyggerne om at bruge mindre vand end normalt.

Artiklens øverste billede
Hold lidt igen med at bruge vand, lyder opfordringen fra bystyret i Oslo. Arkivfoto: Bo Svane

Indbyggerne i den norske hovedstad, Oslo, har mandag lidt over middag fået besked på at bruge mindre vand end normalt.

Det sker i en opdatering på Oslo kommunes hjemmeside.

- Vi beder dig om at spare på vandet, hvor du kan, så du og alle andre i byen kan fortsætte med at bruge vand til de vigtigste ting i livet, skriver kommunen og deler en række råd til at spare på vandet.

Det er anden gang i år, at Oslos indbyggere opfordres til at spare på vandet.

Kommunen har mandag desuden sendt sms’er til Oslos hundredtusindvis af borgere med samme budskab. Det skriver den norske avis VG.

- Kære Oslo! Lige nu har vi mindre vand en normalt, og vi har brug for din indsats for at spare på vandet! Tag kortere brusebad, sluk vandet ved tandbørstning og lad være med at vande græsplænen, lyder det i sms’en.

Borgerne opfordres blandt andet også til at lade være med at vaske bilen for ofte og til at bruge lille skyl, når man har været på toilettet.

Ifølge kommunen er der ikke kritisk mangel på vand. Hvis der ikke kommer nedbør i den kommende tid, vil reservoirerne dog fortsætte med at synke.

- I så fald må vi indføre strengere restriktioner på vandforbruget. Det vil vi gerne undgå, skriver kommunen ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.