Stadig flere civile evakueres fra stålværk i Mariupol

Omkring 100 civile er blevet evakueret fra stålværk i Mariupol, skriver Ukraines præsident på Twitter.

Artiklens øverste billede
Civile ankommer sammen med medarbejder fra Røde Kors til landsbyen Bezimenne i regionen Donetsk efter evakuering fra Azovstal-stålværket i Mariupol. Foto: Alexander Emochenko/Reuters

Omkring 100 civile fra området omkring Azovstal-stålværket i den ukrainske by Mariupol er kommet ud. Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, søndag på Twitter.

- Den første gruppe på omkring 100 mennesker er allerede på vej til det kontrollerede område. I morgen møder vi dem i Zaporizjzja, skriver Zelenskyj.

Det er en by, der ligger omkring 220 kilometer længere mod nordvest.

I Mariupol meddeler bystyret, at evakuering af civile fra andre områder end det belejrede stålværk er udskudt til klokken otte mandag morgen.

Tidligere søndag ankom omkring 40 personer til et midlertidigt evakueringscenter i landsbyen Bezimenne i regionen Donetsk.

De blev kørt med busser fra stålværket i det belejrede område.

Busserne havde ukrainske nummerplader. De kørte i konvoj omgivet af russiske soldater og biler med FN’s logo.

- Jeg er taknemmelig for vores team! Nu arbejder de sammen med FN om at evakuere andre civile fra værket, skriver Zelenskyj videre.

Ud over Ukraine og FN deltager også Internationalt Røde Kors i arbejdet med at få de civile ud af området.

Flere hundrede civile har sammen med et større antal soldater været forskanset på værket, der har været under angreb i mere end to uger.

Det er uklart, om de evakuerede befandt sig på selve stålværket eller i området omkring det.

Den destruktive belejring af Mariupol og stålværket har varet i omkring to måneder, og et ukendt antal mennesker er døde under forfærdelige forhold. Tusinder har været uden vand, sanitet og mad.

Et ukendt antal ukrainske soldater og civile har opholdt sig på det gigantiske stålværk fra sovjettiden. Det breder sig over et område på 11 kvadratkilometer.

Russerne måtte opgive at indtage værket med dets mange bunkere og tunneler.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, beordrede det enorme stålværk omringet i sidste uge.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.