Fortsæt til indhold
Europa

EU-Domstolen underkender Østrigs grænsekontrol

Det er i strid med Schengenreglerne, når Østrig i adskillige år har brugt den samme begrundelse for at forlænge sin grænsekontrol. Også Danmark har brugt enslydende begrundelser flere gange.

BRUXELLES

I august 2019 krydsede EU-borgeren ”NW” grænsen fra Slovenien til Østrig. På grund af østrigsk grænsekontrol skulle han vise pas, men det nægtede NW. Han modtog en bøde på 36 euro.

I november 2019 blev NW så igen standset i en kontrol ved den samme grænseovergang, Spielfeld. Igen nægtede han at vise sit pas.

I stedet gik han til den regionale domstol i Steiermark-delstaten, fordi han mente, at Østrigs grænsekontrol var i strid med Schengenreglerne.

Domstolen bad om EU-Domstolens vurdering, og den udkom tirsdag: NW har ret. Østrigs grænsekontrol var i 2019 i strid med EU’s regler.