Guvernører: Russere rømmer områder nord for Kyiv

Ukrainske soldater genindtager områder ved byen Tjernihiv, der har været besat af russiske styrker, lyder det.

Artiklens øverste billede
Det store marked i byen Tjernihiv nordøst for Kyiv blev onsdag smadret under russiske bombardementer. Men nu er de russiske styrker ved at trække sig fra området, fortæller den lokale guvernør. Foto: Vladislav Savenok/Ritzau Scanpix

Russiske styrker er trukket væk fra eller i færd med at forlade områder nord for Kyiv og Tjernihiv nordøst for den ukrainske hovedstad.

Det meddeler lokale guvernører fredag formiddag.

Det er områder i den nordlige del af Kyiv, der er ved at blive rømmet. Længere nordpå har russiske soldater sat kurs mod Belarus (Hviderusland, red.).

Det oplyser den lokale guvernør Oleksandr Pavljuk på det sociale medie Telegram.

- Vi observerer bevægelsen af russiske køretøjskolonner af skiftende størrelser, skriver han.

Han oplyser videre, at de russiske styrker har forladt landsbyen Hostomel. Den ligger ved siden af en strategisk vigtig lufthavn.

Til gengæld er russerne i gang med at befæste sig i byen Bucha nordvest for Kyiv.

Reuters har ikke andre kilder, der kan bekræfte de oplysninger.

Den lokale guvernør, der har Tjernihiv som ansvarsområde, siger, at de russiske styrker trækker sig, men ikke helt har rømmet området.

- Luft- og raketangreb er stadig mulige i regionen. Ingen udelukker dette, siger Vjatjeslav Tjaus.

Men guvernøren bekræfter, at ukrainske styrker er i gang med at bevæge sig ind i områder og afsikre dem, efter at russerne har forladt dem.

Tjernihiv har i flere uger været udsat for hårde kampe og bombardementer. Onsdag blev byens marked smadret, da raketter slog ned.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.