Sikre flugtveje skal hjælpe ukrainere længere ind i Europa

Mattias Tesfaye (S) opfordrer danskere til at stoppe med at hente ukrainere, de ikke kender, ved grænsen.

Artiklens øverste billede
Myndigheder og organisationer skal stå for sikker transport til ukrainske flygtninge, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i forbindelse med mandagens EU-ministermøde. - Foto: Olivier Hoslet/Ritzau Scanpix

Der skal være sikker transport til ukrainere, der ønsker at flytte internt i Europa. Og den skal være organiseret af myndigheder og organisationer frem for af private, der tager af sted i egen bil for at hjælpe.

Sådan lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Han deltager mandag i et ministermøde i Bruxelles, hvor det franske formandskab for EU også vil sætte sikre adgangsveje øverst på dagsordenen.

- Vi begynder at se de første eksempler på kvinder, der bliver handlet til prostitution. Og børn, der ender steder, hvor de ikke skal ende. Derfor skal der styr på det her, siger Mattias Tesfaye.

Han peger på, at sikkerhedsproblemerne for både flygtninge og modtagerlande stiger, i takt med at flygtningestrømmen stiger. Derfor vil ordentlig registrering af flygtninge også være et tema på mødet.

På den baggrund opfordrer Tesfaye private til at lade være med at køre til eksempelvis Polen for at tage ukrainere, de ikke kender i forvejen, med tilbage til Danmark.

Tesfaye peger på, at det allerede er muligt for ukrainske flygtninge at rejse gratis med eksempelvis tyske og danske tog.

- Det er for at sikre ordentlige og regulerede migrationsveje i Europa. Det er også derfor, at jeg igen og igen har advaret imod private initiativer, hvor man henter mennesker, man ikke kender. Og hvor man ikke har nogen idé om, hvem der skal modtage dem.

- Jeg ved godt, at det sker af et godt hjerte, men vi har brug for, at det er myndighederne og ngo’erne, der står for sikre adgangsveje, siger Mattias Tesfaye.

På mødet skal EU-landene diskutere, hvordan man sammen bedst hjælper de mere end 3,8 millioner ukrainere, der er flygtet ind i Europa efter Ruslands invasion. Heraf er mere end 2,2 millioner flygtet til Polen.

Indtil videre har Polen dog ikke bedt om at få iværksat en omfordeling til andre EU-lande. Og den diskussion er heller ikke øverst på dagsordenen mandag.

- Jeg tror ikke, at vi kommer til at se et excel-ark i Bruxelles, hvorfra man fordeler mennesker rundt om i Europa. De fleste ukrainere ønsker at forblive tæt på Ukraine, blandt andet i Polen. Derfor skal vi give Polen økonomisk og praktisk hjælp til at håndtere den opgave.

- Og for dem, der ønsker at bevæge sig længere ind i Europa, skal vi sørge for sikre adgangsveje, siger Mattias Tesfaye.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.