Frankrig, Tyrkiet og Grækenland vil evakuere civile fra Mariupol

Frankrigs præsident vil tale direkte med Vladimir Putin om evakueringsplan i løbet af to-tre dage.

Artiklens øverste billede
- Vi kommer til at arbejde sammen med Tyrkiet og Grækenland om at iværksætte en humanitær operation for dem, der ønsker at forlade Mariupol, sagde Macron efter EU-topmøde fredag. Foto: Johanna Geron/Reuters

Frankrig arbejder sammen med Tyrkiet og Grækenland om at udføre en ”humanitær operation” i den ukrainske by Mariupol.

Det siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efter et EU-topmøde i Bruxelles fredag.

Macron håber angiveligt på at være i ”en position”, hvor civile kan evakueres i løbet af ”de næste få dage”.

- Vi kommer til at arbejde sammen med Tyrkiet og Grækenland om at iværksætte en humanitær operation for dem, der ønsker at forlade Mariupol, siger Macron.

- Jeg skal have en ny samtale med præsident Vladimir Putin inden for 48 til 72 timer for at nå til enighed om detaljerne og sikre fremgangsmåden, fortsætter den franske præsident.

Der boede inden krigen omkring 400.000 mennesker i den belejrede by Mariupol. Den er blandt de byer, som har været allerværst ramt under Ruslands invasion.

Titusinder menes at være fanget i byen med kun ringe adgang til mad, vand og varme. Store dele af byen er ødelagt under bombardementer.

- Der var en konkret samtale med borgmesteren i Mariupol i dag. Vi er ved at koordinere, og så vil vi forhandle med russerne, siger Macron om evakueringen.

Mariupols myndigheder har udtalt, at over 2000 mennesker er blevet dræbt i byen. Tidligere fredag lød det, at op mod 300 mennesker kan have mistet livet i et bombardement af et teater i byen 16. marts.

Tallene er dog ikke bekræftede. Uafhængige organisationer har svært ved at nå derind under de kaotiske forhold.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.