Russisk militærchef: Vores fokus er på at befri Østukraine

Internationale medier ser russisk udmelding som muligt tegn på mindre ambitiøse mål fra russisk side.

Artiklens øverste billede
En ødelagt russisk kampvogn ses her i Kyiv-regionen på et billede delt af Ukraines hær tidligere i marts. Foto: Ritzau Scanpix

Rusland har gennemført første fase af sin såkaldte militæroperation og vil fokusere på ”at befri” den østlige Donbass-region.

Det siger Sergej Rudskoj, som er vicechef for generalstaben for Ruslands væbnede styrker, fredag.

Flere internationale medier - heriblandt BBC og nyhedsbureauet Reuters - ser udmeldingen som et muligt tegn på, at Rusland sætter sig mere begrænsede mål som følge af vedholdende ukrainsk modstand.

- De vigtigste målsætninger i første fase af operationen er generelt blevet fuldført, siger Rudskoj.

- Den ukrainske hærs kampstyrke er blevet mindsket markant, hvilket gør det muligt at fokusere vores kerneindsats på at opnå hovedmålet: at befri Donbass, lyder det videre fra vicechefen.

93 procent af Luhansk-regionen kontrolleres ifølge det russiske forsvarsministerium nu af russisk-støttede separatister.

Det samme gælder ifølge ministeriet for 54 procent af Donetsk-regionen.

Tilsammen udgør de to regioner Donbass-regionen, hvor der siden 2014 har været konflikt.

Regionen har omkring 4,1 million indbyggere. Heraf er de fleste russisktalende.

Det var 24. februar, at Rusland indledte en ”særlig militæroperation” i Ukraine. Dengang lød det, at man ville mindske nabolandets militære styrke og sætte ind mod folk, der af Rusland anses for at være farlige nationalister.

I sine udtalelser fredag er Rudskoj kommet med nye meldinger om russiske tab.

Han siger, at 1351 russiske soldater er blevet dræbt. Det seneste officielle tabstal fra Rusland kom 2. marts, hvor det lød, at 498 russiske soldater var blevet dræbt.

Ukraines militær hævder på den anden side at have dræbt over 15.000 russiske soldater i kamp.

Fra vestlig side lyder det fortsat, at den russiske hær møder særdeles stor modstand.

Fredag udtaler Storbritannien, at ukrainske styrker igen har taget kontrol over byer øst for Kyiv. Derudover skal der være svigtende forsyningslinjer i den russiske hær.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.