Kofod vil have havne og oligarker som mål for nye sanktioner

Nye sanktioner mod Rusland bør ramme skibstrafik og flere russiske forretningsfolk ifølge Jeppe Kofod (S).

Artiklens øverste billede
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er mandag til møder i Bruxelles med sine udenrigsminister-kolleger. Foto: Johanna Geron/Reuters

Adgangen til havne i EU-lande og nye sanktioner mod russiske oligarker bør ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) blive en del af den næste bølge af sanktioner fra EU og allierede lande mod Rusland.

Det siger han efter et møde mandag med sine udenrigsministerkolleger i Bruxelles.

- Vi skal fortsætte. Jeg har fremhævet, at vi bør sanktionere adgangen til vores havne. Det arbejder vi videre med, siger han efter møde mellem EU’s udenrigsministre i Bruxelles.

Han tilføjer, at Danmark også har talt for at udvide listen af såkaldte russiske oligarker, der rammes af sanktioner.

Oligarker i Rusland er forretningsmænd, der ofte har opbygget en formue ved at opkøbe selskaber til spotpris, da den nationaliserede russiske økonomi skulle privatiseres i 90’erne.

Ifølge Jeppe Kofod vil EU og partnere såsom USA, Storbritannien og Canada fortsætte med at øge presset, så længe Rusland fortsætter sin invasion af Ukraine.

- Vi har haft fire sanktionspakker nu, der rammer russisk økonomi, siger Jeppe Kofod.

- Vi vil fortsætte med i samarbejde med vores partnere at arbejde for hårdere sanktioner.

- Alt er på bordet. Vi stopper ikke med at vedtaget sanktioner, før Putin stopper sin krig mod Ukraine. Han skal stoppes.

Mandag har en række danske ministre møder i Bruxelles med deres kolleger i andre EU-lande.

Eksempelvis skal forsvarsminister Morten Bødskov (S) også til møde mellem udenrigs- og forsvarsministre.

Her skal blandt andet drøftes en udrykningsstyrke i EU.

- Der er ingen tvivl om, at der vil være tale om en enhed, der ligger i forlængelse af det trusselsbillede, vi ser, siger Morten Bødskov.

- Vi bestemmer selv, om vi vil bidrage. Vi bestemmer selv, hvad vi vil bidrage med. Så det kan blive et vigtigt nyt skridt.

- Det er ikke nogen EU-hær. Det er en enhed, der har nogle bestemte. Og vi bestemmer selv, hvilke opgaver vi vil deltage i.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.