Støtte til krav om en flyveforbudszone over Ukraine vokser

De tre baltiske medlemmer af Nato støtter Ukraines ønske om en flyveforbudszone - men i FN-regi.

Artiklens øverste billede
Det tre baltiske lande støtter Ukraines ønske om at indføre en flyveforbudszone over Ukraine, men USA og Nato har afvist forslaget af bekymring for, at det kan udløse en direkte militær konfrontation med Rusland. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Parlamenterne i Litauen og Letland opfordrer torsdag til, at der indføres en flyveforbudszone over Ukraine for at bakke landet op i kampen mod den russiske invasion.

Også Slovenien støtter idéen, der indebærer, at visse typer fly får forbud mod at flyve hen over et bestemt område.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Både USA og Nato har afvist anmodninger fra Ukraines præsident om at indføre en flyveforbudszone med den begrundelse, at Nato risikerer at komme i åben krig med Rusland.

Hvis et forbud skal håndhæves, vil det reelt betyde, at Nato-landes kampfly skal være klar til at skyde russiske kampfly og kamphelikoptere ned.

Dermed kan Nato hurtigt komme i åben krig med Rusland, har argumentationen lydt fra USA’s præsident, Joe Biden, og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har også gjort det klart, at Rusland vil betragte kampfly fra USA eller Nato i ukrainsk luftrum ”som deltagere i en militær konflikt”, skriver mediet The Conversation.

Estland gav mandag også opbakning til en flyveforbudszone.

Ifølge de tre baltiske Nato-lande skal den oprettes i regi af FN i stedet for Nato.

Rihards Kols, der er formand for udenrigsudvalget i Letlands parlament, skriver i et tweet, at ”massedrab på civile må omgående forhindres”.

Den voksende opbakning til en flyveforbudszone kommer, efter at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i denne uge opfordrede Kongressen i USA og parlamentet i Canada til at indføre et sådan forbud.

- Hvor mange flere missiler skal falde ned over vores byer, før I får det til at ske?, sagde Zelenskyj til de canadiske parlamentsmedlemmer.

I den amerikanske Kongres fortalte han, at Rusland har affyret næsten 1000 missiler mod Ukraine og kastet ”utallige bomber”.

Som et alternativ til en flyveforbudszone kunne USA forsyne Ukraine med militærfly og luftforsvarssystemer, foreslog Zelenskyj.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.