Læk: Oligarker og spionchefer gemte formuer i den schweizisk bank Credit Suisse

Credit Suisse havde kunder, hvis problematiske baggrund kunne afsløres med en enkelt søgning, skriver avis.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Arnd WIegmann/Reuters

En af verdens største privatejede banker, schweiziske Credit Suisse, har i årevis tilsyneladende haft korrupte politikere, narkoforbrydere og mistænkte krigsforbrydere blandt deres kunder.

Det viser en datalæk, der søndag er omtalt i flere internationale medier.

Dokumenterne afslører bankhemmeligheder om mere end 18.000 konti i banken. Alt i alt var der indsat over 100 milliarder dollar på disse konti.

Kriminelle kunne åbne en konto i banken eller beholde deres eksisterende konto, selv om ”banken for længst kunne have fundet ud af, at den beskæftigede sig med forbrydere”, skriver den tyske avis Süddeutsche Zeitung.

Banken betjente ikke kun de ultrarige, men også ”folk, hvis problematiske baggrund ville have været åbenlys for enhver, der havde skrevet deres navne ind i en søgemaskine”, skriver New York Times.

Blandt de kunder, der ifølge dokumenterne har haft store summer stående i Credit Suisse, er blandt andre den tidligere egyptiske præsident Hosni Mubaraks to sønner, Gamal og Alaa Mubarak.

Også Jordans kong Abdullah II står på listen, skriver New York Times.

Det samme gør sønner af en pakistansk efterretningschef, der hjalp med at kanalisere milliarder af dollar fra USA og andre lande til de mujahediner i Afghanistan, som i 1980’erne kæmpede mod Sovjetunionens styrker.

En række personer, der var anklaget for at være involveret i en korruptionssag omkring Venezuelas statslige olieselskab havde 25 konti med et samlet beløb svarende til over 1,5 milliarder kroner i Credit Suisse.

Det har længe været forbudt for schweiziske banker at tage imod penge, der er forbundet til kriminel aktivitet.

Men loven bliver generelt ikke håndhævet, siger Daniel Thelesklaf, som er tidligere chef for den myndighed i Schweiz, der skal forhindre hvidvask af penge, til avisen.

I alt har 46 forskellige medier i en række lande arbejdet sammen med organisationen Organized Crime and Corruption Reporting Project om afsløringen.

Credit Suisse afviser de beskyldninger, der er kommet frem søndag.

Mediernes afsløringer er ”baseret på ufuldstændige, ukorrekte eller selektive oplysninger, der er taget ud af en sammenhæng”, skriver banken ifølge nyhedsbureauet dpa.

Credit Suisse tilføjer, at ni ud af ti af de bankkonti, der omtales, er lukket.

Flere af eksemplerne ligger årtier tilbage, ”hvor love, bankers praksis og finansielle institutioners forventninger var meget anderledes, end de er i dag,” siger en talskvinde til New York Times.

De oplysninger om de hemmelige konti i Schweiz, der er kommet frem søndag, spænder over en årrække - lige fra konti, der blev åbnet i 1940’erne, frem til et stykke ind i 2010’erne.

Ifølge bankens interne data havde den en lang række stats- og regeringschefer, ministre og chefer for efterretningstjenester som kunder.

Også oligarker og kardinaler havde konti hos Credit Suisse.

Schweiz indførte i 1934 en lov om bankhemmelighed. Den blev lempet i 2017, da alpelandet blev presset til at underskrive en konvention, der skulle gøre skatteunddragelse vanskeligere. Men det gælder kun omkring 100 lande.

Den unavngivne kilde, der har lækket de mange bankoplysninger til Süddeutsche Zeitung, siger til avisen, at ”den schweiziske bankhemmelighed er umoralsk”.

- Påskuddet om at beskytte det økonomiske privatliv er bare et figenblad for at dække over de schweiziske bankers skamfulde rolle som skatteunddrageres samarbejdspartnere, siger kilden.

I de seneste år er der blevet lækket en række dokumenter, der kaster lys over de metoder, banker og skuffeselskaber bruger for at flytte store summer til skattely.

I 2016 kom Panama-papirerne, i 2017 Paradise-papirerne og sidste år viste Pandora-papirerne blandt andet, hvordan Jordans kong Abdullah i al hemmelighed har købt ejendomme i USA og Storbritannien for mere end 600 millioner kroner.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.