Schweizerne stemmer for at fortsætte dyreforsøg

Schweizerne har været til folkeafstemning og skrottet tobaksreklamer, mediestøtte og særlige dyrerettigheder.

Artiklens øverste billede
Vælgerne i Schweiz har søndag blandt andet stemt om at øge mediestøtten. Det blev et nej. Kritikere har sagt, at journalisterne kan blive mindre kritiske over for regeringen, hvor støtten stiger. Foto: Anthony Anex/Ritzau Scanpix

Forskerne i Schweiz kan også fremover lave forsøg på dyr i deres bestræbelser på at lave bedre medicin og finde bedre muligheder for at helbrede mennesker.

Det står klart, efter at vælgerne har været til folkeafstemning.

Schweiz har et meget direkte demokrati.

Det indebærer, at vælgerne ofte er til folkeafstemning for at tage stilling til en række spørgsmål.

Sådan en dag var søndag.

Alle politiske partier, forskere og regeringen har været imod at stramme reglerne for dyreforsøg.

Reglerne er stramme nok, siger de.

Da næsten alle stemmer var talt op ud på eftermiddagen, havde 80 procent afvist strammere regler.

Derimod har et flertal sagt ja i en anden afstemning, nemlig om at stramme reglerne for at reklamere for tobak.

Schweiz har internationalt set meget lempelige regler for at reklamere for tobak. Nu har 57 procent af vælgerne besluttet, at det skal ændres.

Det bliver forbudt at vise tobaksreklamer alle steder, hvor de kan ses af børn eller unge.

I praksis betyder det slut med tobaksreklamer i biografer, i medier, på sportsarenaer.

En tredje afstemning handlede om mere tilskud til medier.

Medierne er ramt hårdt af manglende reklameindtægter. Flere og flere reklamer flytter over på internettet og væk fra print, radio og tv.

56 procent sagde nej til større tilskud, skriver nyhedsbureauet dpa.

Modstandere af øget tilskud siger blandt andet, at flere statslige penge i pressen kan betyde, at journalister bliver mindre kritiske over for regeringen.

I den nordlige kanton Basel stemte indbyggerne om et forslag, der ville give primater som aber nogle af de samme grundlæggende rettigheder, som mennesker har.

75 procent afviste forslaget.

Stemmeprocenten ved søndagens folkeafstemning var på 44 procent.

Det er ikke usædvanligt i et land, hvor der er folkeafstemning med nogle måneders mellemrum.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.