Putin utilfreds med svar fra USA og Nato

Det lykkedes ikke for præsident Macron at få sin russiske kollega til at vise sine kort i krisen om Ukraine.

Artiklens øverste billede
Ruslands præsident, Vladimir Putin, er utilfreds med USA's svar i krisen om Ukraine. Men i en videosamtale med sin franske kollega, Emmanuel Macron, ville han ikke afsløre, hvad han vil gøre ved det. Billedet er fra en samtale mellem de to i juni 2020. Foto: Mikhail Klimentyev/Reuters

»Svarene fra USA og Nato tager ikke stilling til Ruslands fundamentale bekymringer,« fastslog Vladimir Putin fredag i en telefonsamtale med Emmanuel Macron.

Et fransk forsøg på at nedtone krisen i Ukraine var naturligvis hovedemnet for den lidt over en time lange videosamtale mellem de to præsidenter, men forsøget førte ikke til det diplomatiske gennembrud, som Macron havde håbet på.

I sine første udtalelser i mange dage om krigen understregede Putin ifølge en erklæring fra Kreml udsendt efter samtalen, at Vesten har valgt at ignorere det vigtigste spørgsmål: Hvordan USA og dets allierede vil overholde princippet om, at ingen af parterne har ret til at øge sin sikkerhed på bekostning af den anden?

Derfor, konkluderede den russiske præsident, vil Rusland »træffe en beslutning om sin fremtidige handlen«, når det i detaljer har studeret svarene fra sine rivaler.

Macron fik derfor ikke opfyldt sit mål om at finde ud af, om Vladimir Putin og hans 100.000 soldater ved grænsen har til hensigt at invadere Ukraine, hvilket Rusland hidtil konsekvent har afvist.

Macron skuffet over Putin

Senere fredag talte Macron efter planen i telefon med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij. Et af Putins krav lød, at Ukraine opfylder sine forpligtigelse til at forhandle direkte med de russiske separatister i de østlige egne af Ukraine, som Ukraine har været i krig med siden 2014.

Krisen i Ukraine er blevet et vendepunkt i Macrons forhold til Putin.

I lang tid forsøgte præsidenten forgæves at skabe et fortroligt forhold til sin russiske kollega. Kort efter sin indsættelse som præsident i 2017 modtog Macron Putin på slottet i Versailles på trods af mistanken om, at Rusland hackede det franske regeringspartis e-mail og også spredt rygter om præsidentens privatliv i russiske statsmedier.

I august 2019 besøgte Putin det franske præsident-sommerslot, Bregancon i Sydfrankrig, hvor Macron foreslog et nyt sikkerhedssystem mellem Rusland og EU, på betingelse af at krisen i Ukraine blev løst. Men ligesom sine forgængere blev Macron skuffet.

Macron havde dengang en idé om, at han med et godt forhold til både Putin og USA’s daværende præsident, Donald Trump, kunne placere sig som en formildende mægler mellem to uforudsigelige stormagtsledere.

Men i tilfældet Putin skete der det samme som for forgængerne. Først en fremstrakt hånd, så skuffelse. Nicolas Sarkozy forsøgte at nærme sig Rusland ved at sælge franske Mistral-krigsskibe, men hans forhold til Putin kølnedes hurtigt.

Francois Hollande forsøgte også, men endte i 2015 med at annullere salget af krigsskibene på grund af Putins annektering af Krim-halvøen fra Ukraine.

Macron advarede for nylig om, at Rusland har udviklet sig til en magt, der forsøger at skabe splid i Europa. I den nuværende krise har han understreget Frankrigs støtte til Ukraine og tilbudt at sende tropper til Rumænien.

Forleden forsøgte repræsentanter for Frankrig, Tyskland og Ukraine at tale Rusland til rette, men over otte timers forhandlinger førte ingen vegne. Macrons væsentligste problem er måske, at ingen har bedt ham om at mægle. Rusland foretrækker helt klart at forhandle direkte med USA.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.