Fortsæt til indhold
Europa

Hypnotisøren brød med de gule veste, men hun er stadig oprører

Jacline Mouraud fik dødstrusler, da hun i protest mod volden trak sig ud af de gule veste. Men hun fastholder, at kampen for de glemte franskmænd stadig er valgkampens vigtigste.

Paris

Det hele begyndte med en video. På få minutter blev Jacline Mouraud berømt i Frankrig på at gøre det, hun erkender, at franskmænd er eksperter i: at brokke sig.

Videoen, som hun den 18. oktober 2018 postede på de sociale medier, blev set over 6 mio. gange. Hendes budskab var, at lønnen ikke rakte, og at hun var træt af at betale til alt muligt.