Hollands regering er klar til at løbe risiko ved ny genåbning

Ifølge Hollands premierminister er det risikabelt at genåbne barer, restauranter og museer fra onsdag.

Artiklens øverste billede
Hollands premierminister, Mark Rutte, holdt tirsdag aften pressemøde om coronasituationen i landet. Foto: Sem Van Der Wal/Ritzau Scanpix

Holland vil i denne uge lempe nogle af Europas hårdeste coronarestriktioner, når barer, restauranter og museer får lov at slå dørene op.

Det oplyser landets premierminister, Mark Rutte, tirsdag.

Sundhedsminister Ernst Kuipers siger, at genåbningen er mulig, fordi hospitalsindlæggelserne fra omikronbølgen har vist sig at være lavere end frygtet.

Til gengæld er smittetallene stigende.

- Vi tager et stort skridt mod at genåbne Holland yderligere. Det føles modstridende, fordi smittetallene stadig eksploderer.

- Vi løber virkelig en risiko i dag, og det skal vi være helt tydelige omkring, siger Rutte på et pressemøde tirsdag.

Barer og restauranter har været lukket siden midten af december. De få lov at åbne igen fra onsdag i tidsrummet fra klokken 05 til 22.

Museer, teatre og zoologiske haver får også lov at genåbne fra onsdag, ligesom at der igen må komme et begrænset antal publikum til sportsbegivenheder.

Det kræver dog, at man kan vise et coronapas, der modtages ved vaccination eller overstået coronasygdom.

Natklubber skal forblive lukkede.

Meldingen om lempelserne kommer, efter at der i Holland opstod vrede blandt bar- og restaurantejere over, at sexarbejdere og frisører tidligere denne måned fik lov at vende tilbage på job, mens andre ikke fik lov.

Det førte blandt andet til, at caféer tog forskud på genåbningen i weekenden, mens museer i protest åbnede under dække af at være skønhedssaloner.

Regeringen opfordrer tirsdag stadig folk til at arbejde hjemme, hvis det er muligt, og begrænse antallet af besøgende i hjemmet til fire.

De fremadrettede restriktioner gælder indtil 8. marts.

Tidligere denne måned blev skoler og butikker genåbnet i Holland med krav om at bære mundbind.

Holland med omkring 17,5 millioner indbyggere registrerer omkring 60.000 smittede om dagen.

Til gengæld er antallet af coronarelaterede dødsfald og indlæggelser på intensivafdelinger faldet.

Knap 90 procent af Hollands voksne befolkning er blevet vaccineret, og omkring 57 procent er blevet revaccineret.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.