Polen opfører 186 kilometer lang mur på grænsen til Hviderusland

En 5,5 meter høj grænsemur skal afskrække flygtninge fra at søge mod Polen østfra.

Artiklens øverste billede
En polsk soldat bevogter EU's ydre grænse til Hviderusland. Polakkerne begyndte tirsdag arbejdet med at opføre en ny grænsemur langs grænsen. Den skal afskrække flygtninge fra at søge ind i EU-landet østfra. (Arkivfoto) - Foto: Doris Heimann/Ritzau Scanpix

I Polen begyndte arbejdet med at opføre en ny mur langs grænsen til Hviderusland tirsdag. Muren, der vil koste 353 millioner euro (omkring 2,6 milliarder kroner), skal afskrække flygtninge fra at søge ind i EU-landet østfra.

Den 5,5 meter høje mur kommer til at strække sig langs 186 kilometer af grænsen, hvilket er det halve af grænsens længde. Den ventes at stå færdig i juni.

Opførelsen af muren har udløst mange spørgsmål om, hvordan migranter kan komme til at søge asyl i fremtiden, ligesom miljøgrupper har udtrykt bekymring for murens indvirkninger på dyrelivet i det skovrige grænseområde.

- Det er vores hensigt, at skaderne skal være så begrænsede som mulige, siger grænsevagternes talskvinde, Anna Michalska, til det polske nyhedsbureau PAP.

Polens parlament vedtog i efteråret en ny lov om at opføre en permanent mur langs grænsen til Hviderusland. Muren er en reaktion på Hvideruslands politik.

Ifølge Polen og EU sendte hviderussernes regime under ledelse af præsident Alexander Lukasjenko sidste år med fuldt overlæg tusindvis af migranter mod Polens grænse.

EU mener, at Hviderusland forsøger at destabilisere Polen, hvilket er gengældelse for sanktioner mod regimet i Minsk.

Det er planen, at der blandt andet skal være sensorer på muren, der kan registrere bevægelse. Det vil ifølge regeringens forslag være forbudt at komme inden for 200 meters afstand af muren.

Menneskerettighedsorganisationer beskylder Polens regering for at vælge en alt for hårdhændet tilgang til problemerne. Organisationerne advarer også om, at forholdene ved grænsen bliver stadig mere farlige.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.