Tusinder af europæere protesterede mod vaccinepas

8.000-9.000 var på gaden i Stockholm. I Frankrig ulmer vrede mod Macron endnu.

Artiklens øverste billede
Tusindvis af mennesker var lørdag mødt frem i Stockholm for at vise deres modstand mod planer om et vaccinepas. Foto: Fredrik Persson/Ritzau Scanpix

Adskillige tusinder af mennesker var lørdag ude i gaderne mange steder i Europa for at vise deres modstand mod love, der skal stoppe spredningen af coronavirus, og mod pres eller krav om, at folk bliver vaccineret.

I Sveriges hovedstad, Stockholm, var mellem 8.000 og 9.000 mennesker samlet til en demonstration, som en organisation ved navn Frihedsbevægelsen havde indkaldt til.

- Ja til frihed, nej til vaccinepas, råbte mange af demonstranterne.

En af dem, Lucy på 49 år, siger til det svenske nyhedsbureau TT, at hun er med for at vise sin modstand mod det gruppepres, som hun mener følger med vaccinen.

- Jeg vil have, at folk skal vågne op og indse, at de har en fri vilje til at bestemme over deres egne liv, siger hun.

I Sverige er det - som i langt de fleste andre lande i Europa - ikke obligatorisk at lade sig vaccinere.

Både i Stockholm, Göteborg og andre byer gik demonstrationerne fredeligt til, oplyser svensk politi.

Ifølge netmediet Die Welt har der også i Tyskland været store demonstrationer lørdag, hvor vaccineskeptikere og -modstandere har været samlet over tusind steder rundt om i landet.

I Stuttgart i det vestlige Tyskland gik over tusind mennesker fredeligt gennem byen. De stoppede ved tv-stationen SWR’s redaktion for at kritisere dens dækning af pandemien.

- Vi er folket, råbte de og tilføjede, at SWR er en ”Lügenpresse” (løgnagtig presse, red.).

Enkelte steder i Tyskland var der mindre sammenstød mellem modstandere af vaccinepas og moddemonstranter. Men generelt forløb protesterne fredeligt, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

I Frankrig vurderer indenrigsministeriet, at i alt 38.000 mennesker lørdag har demonstreret mod det vaccinepas, der fra på mandag er et krav, hvis man vil kunne deltage i store dele af det offentlige liv.

Om to dage skal franskmænd over 16 år kunne bevise, at de er blevet vaccineret, hvis de vil have adgang til restauranter, barer, kulturliv eller tage på længere rejser med offentlig transport.

Modstandere af de nye regler mener, at det er en krænkelse af deres frihedsrettigheder.

Ved lørdagens demonstrationer råbte mange af deltagerne slagord mod det, de ser som en social ”apartheid”, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den største demonstration fandt sted i Paris, hvor lidt over 5.000 deltog.

I de seneste uger er protesterne i Frankrig blevet gradvist mindre. Men en hård kerne af demonstranter er vrede på præsident Emmanuel Macron, som har sagt, at han vil blive ved med at lægge pres på de uvaccinerede, til de får deres stik.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.