»Jeg vil sværge under ed«: Ifølge Johnsons tidligere toprådgiver har premierministeren løjet om fest i Downing Street

Boris Johnsons politiske liv hænger i en stadig tyndere tråd kort før udgivelsen af vigtig rapport om "partygate".

Artiklens øverste billede
Boris Johnson er i sit politiske livs måske mest kritiske fase med anklager om at se stort på corona-restriktioner for sig selv og sine nærmeste, mens resten af briterne kraftigt blev opfordret til at overholde dem. Foto: Ian Vogler/AFP

En af Johnsons mest ihærdige modstandere, hans tidligere toprådgiver Dominic Cummings, siger nu, at Boris Johnson direkte har løjet om sin deltagelse i en festlighed i Downing Street 10 i maj 2020. Det skriver The Guardian.

Det sker, efter at Downing Street 10 officielt har meldt ud, at premierministeren ikke var blevet advaret om at tillade et festligt arrangement med indtagelse af alkohol, mens resten af Storbritannien var underlagt strenge lockdown-regler.

Ifølge Downing Street 10, der både er ramme for Boris Johnsons privatbolig og har centrale, administrative funktioner, var premierministeren ikke blevet advaret mod at afholde festligheden af to embedsmænd. Men Cummings siger, at han er klar til at aflægge ed på, at han bl.a. selv sagde til Johnsons personlige sekretær, Martin Reynolds, der havde stablet arrangementet på benene, at det var imod de gældende coronaregler.

»Så længe vi holder social distance, tror jeg, at det er ok. Jeg tjekker med premierministeren, om han synes, at vi skal holde arrangementet,« refererer Johnsons tidligere toprådgiver til The Guardian, at Martin Reynolds havde udtrykt sig.

»Der var også andre øjenvidner, der diskuterede problematikken på det tidspunkt. Og vi vil sværge på, at det er sådan sagsforløbet var,« siger Cummings.

Sue Gray, embedskvinden der står i spidsen for en undersøgelse af, hvad der er op og ned i sagen om den famøse fest på den prominente premierminister-adresse, har bekræftet, at hun har mulighed for at inkludere en formel afhøring af Cummings i undersøgelsen.

Ifølge The Independent har vicepremierminister Dominic Raab sagt, at Boris Johnson burde træde tilbage, hvis han kendte til festlighederne i Downing Street. Udtalelsen kommer efter Dominic Cummings kraftige udfald mod premierministeren, hvis personlige sekretær officielt havde sagt til deltagerne i maj 2020, at de skulle medbringe ”egen sprut”.

»Hvis der er tale om en bevidst løgn som anført, så er det grundlag nok for at tage sin afsked,« siger Raab til BBC.

Men vicepremierministeren siger samtidig, at han er overbevist om, at Boris Johnson vil fortsætte i embedet i mange år og ind i næste valgperiode.

Om hele sagen siger Boris Johnson kategorisk, at han ikke var blevet advaret om, at festlighederne i Downing Street var imod corona-restriktionerne.

På spørgsmålet om, hvorvidt han kan blive tvunget til at træde tilbage, siger den 57-årige premierminister, at han vil afvente hvad undersøgelsen, anført af Sue Gray, viser.

Seks konservative parlamentsmedlemmer har på nuværende tidspunkt åbent opfordret Boris Johnson til at træde tilbage. Partiet er yderligere under pres, da vælgeropbakningen ligger markant under Labours i seneste meningsmåling.

Johnson har netop søsat flere politiske initiativer, der menes også at have til formål at redde hans eget politiske liv. I modangrebet, der har fået navnet Operation Save Big Dog, skal bl.a. militæret sættes ind for at stoppe tilstrømningen af migranter til Storbritannien. Samtidig går rådgivere i Downing Street, der ikke forstod reglen om at holde social afstand, en usikker tid i møde.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.