57-årig eksprofessor er klar som Tjekkiets nye leder

Tjekkiets nye premierminister og regering er på plads, godt to måneder efter at der blev afholdt valg.

Artiklens øverste billede
Petr Fiala er leder af den borgerlige valgalliance, Sammen, der består af tre partier og vandt parlamentsvalget i oktober. Arkivfoto: David W Cerny/Reuters

En bred og politisk mangfoldig koalition af fem partier er fredag blevet udnævnt som ny regering af Tjekkets præsident, Milos Zeman.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Regeringen skal ledes af den 57-årige, tidligere universitetsprofessor Petr Fiala. Han overtager premierministerposten fra Andrej Babis.

Fialas nye regering skal nu styre Tjekkiet ud af en slem coronakrise. Derudover kæmper tjekkerne i øjeblikket også med inflation, høje energipriser og underskud i statsbudgettet.

Petr Fiala er leder af den borgerlige valgalliance, Sammen, der består af tre partier og vandt parlamentsvalget i oktober.

Sammen har indgået en koalition med to partier til venstre for midten for at sikre sig et flertal på 108 af de 200 pladser i parlamentet.

Koalitionens flertal sikrede, at de kunne skabe en regering uden om den tidligere premierminister Andrej Babis fra ANO-partiet.

Babis, der er en af Tjekkiets rigeste personer, havde været premierminister siden 2017.

Regeringsforhandlingerne er foregået uden præsident Zeman, som formelt står for at skal give valgets vinder mandat til at forsøge at danne regering.

77-årige Zeman, der i årevis har haft dårligt helbred og bruger kørestol, var dog indlagt på et hospital gennem længere tid.

Dagen efter valget i oktober blev han indlagt med blandt andet en leversygdom. Han blev udskrevet sidst i november, men måtte hurtigt tilbage på hospitalet igen, efter at han var blevet testet positiv for coronavirus.

Fiala fik 28. november derfor mandat til at danne regering ved en usædvanlig ceremoni, hvor Fiala og Zeman var adskilt af plexiglas.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.