41-årig iværksætter er Bulgariens nye premierminister

Tre måneder gammelt parti er størst af de fire partier i Bulgariens nye regering, der vil bekæmpe korruption.

Artiklens øverste billede
Kiril Petkov, som mandag er blevet valgt af Bulgariens parlament som landets nye premierminister, præsenterede fredag det ministerhold, han har sammensat. Fire partier indgår i regeringen. Foto: Nikolay Doychinov/Ritzau Scanpix

Bulgariens parlament har mandag valgt Kiril Petkov som landets nye premierminister og godkendt hans regering.

Den 41-årige iværksætter, som er uddannet på Harvard-universitetet i USA, er leder af midterpartiet Vi Fortsætter Forandringen (PP).

Han fik mandag opbakning fra 134 af de 240 medlemmer i det bulgarske parlament.

Dermed har Bulgarien fået sin første regering siden april. To parlamentsvalg i april og juli gav grumsede resultater, der ikke gjorde det muligt for partierne at finde sammen i en levedygtig regering.

Vi Fortsætter Forandringen blev dannet kun to måneder inden parlamentsvalget i november og overraskede mange ved at blive valgets største parti med 25,7 procent af stemmerne.

Fredag meddelte Petkov, at PP og tre andre partier havde indgået en koalitionsaftale.

De tre andre partier er Socialisterne, protestpartiet ITN og Demokratisk Bulgarien, der er et centrumhøjreparti.

PP gik til valg på at bekæmpe korruptionen i Bulgarien og hentede mange stemmer fra bulgarere, der er trætte af de gamle partier.

- Jeg vil holde fast i, at korruption fra det laveste til det højeste niveau bliver afsløret, sagde Petkov i en tale, inden parlamentet skulle stemme om ham og hans regering mandag.

Petkov opfordrer samtidig alle politikere til at stemme for den lovgivning, der er nødvendig for at rydde op i systemet.

I de seneste ti år har bulgarsk politik været domineret af centrumhøjrepartiet Gerb, hvis leder er den tidligere premierminister Bojko Borisov.

Sidste år var der omfattende protester mod Borisov og Gerb på grund af anklager om korruption. Det betød, at partiet tabte terræn ved de efterfølgende valg og havde svært ved at finde samarbejdspartnere.

Bulgarien er EU’s fattigste land.

Blandt de opgaver, der nu venter forude for Petkov og hans regering, er at få styr på stigende energipriser og lav andel af vaccination mod coronasmitte.

Regeringen skal også gøre Bulgarien klar til efter planen at overgå til den fælles europæiske valuta, euroen, i 2024.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.