Mindst 46 er omkommet i Bulgarien efter brand i bus

En bus med nordmakedonske nummerplader brød tidligt tirsdag i brand i Bulgarien. Mindst 46 personer er døde.

Artiklens øverste billede
Ulykken skete i det vestlige Bulgarien omkring 45 kilometer fra hovedstaden Sofia. Foto: REUTERS/Stoyan Nenov

Hele artiklen er gennemskrevet efter ny information.

Mindst 46 mennesker heriblandt børn er omkommet i Bulgarien, efter en bus brød i brand. Ulykken skete på en motorvej omkring klokken 01 natten til tirsdag dansk tid.

Det siger en unavngiven embedsmand fra Bulgariens indenrigsministerium.

12 børn var ifølge den bulgarske tv-station BTV med bussen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Størstedelen af de omkomne er turister fra Nordmakedonien.

Bussen havde nummerplader fra landet og var på vej fra Istanbul i Tyrkiet til Skopje i Nordmakedonien. Begge er nabolande til Bulgarien.

Ifølge udenrigsminister Bujar Osmani havde turisterne været på en weekendtur til Istanbul.

Ulykken skete i det vestlige Bulgarien omkring 45 kilometer fra hovedstaden Sofia.

I alt var 53 personer med bussen. Syv personer overlevede ved at hoppe ud af den brændende bus og er kørt på et hospital i Sofia med forbrændinger.

Nordmakedoniens premierminister, Zoran Zaev, bekræfter, at størstedelen af ofrene er fra landet.

- Vi ved ikke, om alle ofrene er fra Nordmakedonien, men det går vi ud fra, da bussen er registreret i landet, siger Zoran Zaev ifølge AFP.

Det vides ikke endnu, hvad der har forårsaget ulykken.

- Mindst 45 er blevet dræbt, efter at en bus gik i brand og kørte galt eller kørte galt og gik i brand, sagde Nikolai Nikolov, en embedsmand fra indenrigsministeriet, tidligere til BTV, inden dødstallet blev opjusteret til mindst 46.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.