Ny rapport: Havbund kan forklare huller i Estonias skrog
Svensk havarikommission mener, at klipper på havbunden kan forklare huller i vraget af forliste "Estonia".
To huller i skroget på den sunkne færge ”Estonia” kan muligvis være forårsaget af sten og klippeformationer på Østersøens bund.
Tirsdag præsenterede havarikommissioner fra Sverige og Estland en ny rapport efter sommerens undersøgelser ved det sted, hvor ”Estonia” ligger.
De to landes havarikommissioner gik i gang med den ny undersøgelse i juli, efter at der i en dokumentarfilm for to år siden blev sået tvivl om de konklusioner, der blev draget i de officielle undersøgelser af ulykken.
Med i dokumentaren var blandt andet billeder af to større huller i skibsvraget. Huller, som frem til da ikke havde været offentligt kendt.
Det har ført til spekulationer om en eventuel eksplosion på færgen.
Martin Jakobsson, der er professor i marinegeologi og geofysik ved Stockholms Universitet, fortæller tirsdag, at den del af havbunden, hvor den nordlige side af ”Estonia” ligger og de to huller i skroget er fundet, ser ud til at bestå af sten og klippeformationer.
Jonas Bäckstrand, der er stedfortrædende generalsekretær ved den svenske havarikommission, siger, at de nye undersøgelser har givet mange gode oplysninger.
- En stor del af fokus er på skaderne på fartøjets styrbordsside. Så informationen om, i hvilket omfang der er klipper der, er interessant, siger han.
- Der er sten og klippeformationer, og det stemmer rigtigt godt overens med, hvordan det ser ud på fartøjet.
Bäckstrand tilføjer, at man ikke med fuld sikkerhed kan sige, at det er forklaringen på skaderne på skroget af ”Estonia”.
- Der er vi ikke rigtigt endnu. For vi har ingen prøver af selve stenen på klippearten, og vi skal se mere på selve strukturen i fartøjet. Men det ser jo ud som om, at det kunne være på den måde, siger han.
Færgen, som skulle sejle fra Tallinn til Stockholm, sank i de tidlige morgentimer 28. september 1994 under et stormvejr.
852 omkom i en af de værste maritime ulykker i det 20. århundrede. 137 overlevede.
En fælles havarikommission nedsat af Sverige, Estland og Finland fastslog i 1997, at skibets bovport var gået op under sejladsen.
Det blev besluttet ikke at bjærge vraget. Sverige, Estland og Finland aftalte i 1995 en gravfred. Det betyder, at vraget ikke må hæves eller forstyrres.
Men love, som forbyder at dykke på stedet, blev for nylig ændret for at tillade nye undersøgelser af vraget.
I foråret 2022 er der planer om at foretage flere undersøgelser ved vraget. Her er det planen at bruge fotogrammetri - en metode, hvor tusindvis af fotos kan sættes sammen til en 3D-model af skroget.
/ritzau/TT