Storbritannien afviser opblødning i fiskestrid med franskmænd

Fiskekutteres adgang til fisk og skaldyr i fransk og britisk farvand har udløst diplomatisk konflikt.

Artiklens øverste billede
Tidligere på året gennemførte franske fiskere en aktion foran en britisk havn. Arklivfoto: Sameer Al-DOUMY / AFP

Storbritannien og Frankrig er på dybt vand i en fiskestrid, hvor parterne tilsyneladende ikke engang kan blive enige om, hvorvidt de strides, og hvor slem striden er.

Tidligere søndag oplyste en fransk embedsmand ifølge nyhedsbureauet AFP, at Frankrig og Storbritannien var blevet enige om at arbejde på ”praktiske og operationelle tiltag”, som skal løse konflikten mellem de to lande.

Det skete på et 25 minutter langt møde mellem Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og den britiske premierminister, Boris Johnson.

Her skulle de to ledere være blevet enige om behovet for at ”mindske spændingerne”.

Udmeldingen var tilsyneladende et godt tegn, efter at striden den seneste uge er eskaleret voldsomt med trusler og beskyldninger fra begge sider. Men senere søndag afviser briterne, at situationen skulle have ændret sig.

- Hvis den franske regering ønsker at komme med forslag til at deeskalere de trusler, som de er kommet med, tager vi imod dem med glæde. Vores position har ikke ændret sig, siger en talsmand for Boris Johnson ifølge AFP.

I centrum af den diplomatiske strid står fiskekutteres gensidige adgang til fisk og skaldyr i fransk og britisk farvand efter brexit.

Efter at Storbritannien forlod EU i januar i år, blev der indført et nyt regelsæt på fiskeriområdet. EU-skibe skal have licens for at fiske i britisk farvand - og omvendt.

Den franske regering mener, at mange både - og især de franske - har fået et uretmæssigt nej til en ny britisk fiskelicens, især ved kanaløen Jersey.

Torsdag opbragte Frankrig et britisk fiskefartøj, der sejlede i fransk farvand uden tilladelse. Et andet skib fik en advarsel.

Mødet mellem Macron og Johnson fandt sted i udkanten af G20-topmødet, der afvikles i Rom denne weekend.

Fiskeriet udgør en ret lille del af økonomien i begge lande, men fylder meget politisk.

Blandt andet derfor har forskere og miljøforkæmpere ifølge The Guardian opfordret Johnson og Macron til at få sat en stopper for striden.

Frygten fra ngo’ernes side har været, at striden ville skygge for klimaforhandlinger ved G20-topmødet, som går forud for det afgørende COP26-klimatopmøde i Glasgow.

G20 består af verdens 19 vigtigste industrilande og vækstøkonomier samt EU.

Mødet mellem landene begyndte lørdag og rundes af søndag.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.