EU har fjernet lande fra sortliste over skattely trods nyt læk

Det er "komplet virkelighedsfjernt" at fjerne tre østater fra sortliste over skattely, mener Enhedslisten.

Artiklens øverste billede
Søren Søndergaard kritiserer, at Folketinget ikke er blevet inddraget i beslutningen om at fjerne landene fra sortlisten. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

EU-finansministre har tirsdag nikket ja til at fjerne tre lande fra EU’s sortliste over skattely.

De pågældende lande er Anguilla og Dominica, som begge er øer i Caribien, og Seychellerne. Seychellerne er en østat, som ligger øst for det afrikanske fastland.

De tre lande har hidtil været på listen, fordi de ikke har levet op til EU’s krav om gennemsigtighed. Men det er altså blevet bedre, mener EU-landene.

Landene lever dog fortsat ikke op til alle krav. Derfor er de nu placeret på listen over lande, der ikke lever op til alle de nødvendige standarder, men som har forpligtet sig til at implementere bedre praksisser.

Beslutningen om at fjerne landene fra sortlisten møder kritik fra Enhedslisten.

Her påpeger EU-ordfører Søren Søndergaard, at det nylige internationale skattelæk Pandora Papers knytter de tre østater til skatteunddragelse.

- For få dage siden fik vi det hidtil største internationale skattelæk, der afslører, hvordan verdens rige eliter ved hjælp af skattely har unddraget sig at betale millioner af kroner i skat. Folk er rasende.

- Og hvad er svaret fra EU? At fjerne tre af de skattely, som er involveret i skandalen fra sin sortliste. Det er jo absurd og komplet virkelighedsfjernt, i forhold til det problem vi står over for, siger han i en skriftlig kommentar.

Søren Søndergaard kritiserer, at Folketinget ikke er blevet inddraget i beslutningen om at fjerne landene fra sortlisten.

- Det er en beslutning, regeringen har taget egenhændigt uden at hente mandat fra Folketingets partier.

- I en så vigtig sag bør Folketinget selvfølgelig inddrages, hvis vores folkestyre skal tages alvorligt. Jeg vil derfor tage sagen op med finansministeren og Folketingets partier, udtaler han.

Der er nu ni lande/områder tilbage på EU’s sortliste over skattely. De ni er Amerikansk Samoa, Fiji, Guam, Palau, Panama, Samoa, Trinidad og Tobago, De Amerikanske Jomfruøer og Vanuatu.

De tre lande, der er fjernet fra listen, er nu i stedet i samme kategori som lande såsom Costa Rica, Tyrkiet og Qatar.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.