Frankrig har suspenderet 3.000 uvaccinerede sundhedsansatte

Onsdag trådte vaccinekrav i den franske sundhedssektor i kraft. Nu er 3000 ansatte udelukket fra at arbejde.

Artiklens øverste billede
Præsident Emmanuel Macron gav i juli hospitalsansatte, plejehjemspersonale og brandfolk indtil onsdag 15. september til at få mindst et stik. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters

Omkring 3000 ansatte i den franske sundhedssektor er blevet suspenderet uden løn for ikke at lade sig vaccinere.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Præsident Emmanuel Macron gav i juli hospitalsansatte, plejehjemspersonale og brandfolk indtil onsdag 15. september til at få mindst et stik.

Det har langt de fleste gjort. Men nogle har undladt at få en coronavaccine.

- Cirka 3000 suspenderinger blev i går meddelt til ansatte i sundhedssektoren, som ikke er blevet vaccineret, siger sundhedsminister Olivier Véran til den franske radiostation RTL torsdag.

Ifølge AFP anslog franske sundhedsmyndigheder sidste uge, at omkring 12 procent af hospitalsansatte og seks procent af privatpraktiserende læger endnu ikke er blevet vaccineret.

Der er omkring 2,7 millioner ansatte i den franske sundhedssektor i alt, oplyser Véran.

- De fleste af suspenderingerne er kun midlertidige. Mange har besluttet at blive vaccineret, da de kan se, at vaccinekravet er en realitet, siger Véran til RTL.

En brandsikkerhedsansvarlig på et hospital i Nice har imidlertid tilsyneladende begyndt en sultestrejke på grund af vaccinekravet.

Han har slået et telt op foran Saint-Pons-klosteret i den sydfranske by. På et stort banner står der ”Sultestrejke” med røde bogstaver.

- Vi vil gå så langt, som vi kan, siger den strejkende brandsikkerhedsansvarlige, Thierry Paysant, til Reuters.

Paysant har dog også sat et lille stormkøkken op.

Han fortæller, at han ikke er imod vacciner. Men Paysant bryder sig ikke om, at ansatte skal vælge mellem at lade sig vaccinere eller risikere at miste deres job.

- Den er svær at sluge, siger han.

- Det er blevet påtvunget os på en voldsom måde.

Med udelukkelserne ønsker den franske regering at øge vaccinationstilslutningen.

Ifølge Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol (ECDC) er 80,7 procent af voksne franskmænd blevet færdigvaccineret. 93,8 procent har fået mindst ét stik.

I Danmark er tallet for færdigvaccinerede voksne 87,6 procent ifølge ECDC.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.