Klimaprofessor: Klimaet er blevet vådere og mere ekstremt

Vi skal ifølge klimaprofessor forvente at se mere ekstremt vejr i stil med det, som har ramt Tyskland.

Artiklens øverste billede
Dele af Europa har de seneste dage været ramt af kraftige regnskyld. Her ses følgerne i Belgien. Foto: REUTERS/Yves Herman

De seneste dages regnskyl over Tyskland, Holland og Belgien har været ekstremt.

Og vi kommer formentlig til at se flere af den slags hændelser, forudser professor i klimaforandringer og prorektor ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild.

- Det er ekstremt, det vi har set i Tyskland, med – så vidt jeg har set - vandmængder på 80-150 millimeter og lokalt 250 millimeter.

- Selv over en eller to dage er det betydelige mængder, vi taler om. Det skal ledes bort.

- Hvis man ikke har kloakering, eller hvis dræningssystemerne ikke er dimensioneret til det, eller man har mulighed for at opmagasinere vandet, så vil man se kraftige oversvømmelser, siger han.

Det ligger ifølge professoren fast, at kloden er blevet et varmere og vådere sted de senere år.

- Det, vi har set over tid, er, at klimaet generelt er blevet varmere, vådere og mere ekstremt.

Det har vi også mærket herhjemme. 2. juli 2011 blev Danmark ramt af et skybrud af historiske dimensioner.

Den største officielle regnmængde blev registreret i Botanisk Have i København, hvor man samlet set fik 135,4 millimeter.

Viadukter og veje blev oversvømmet, og der skete skader for et milliardbeløb.

Den slags ekstreme vejrhændelser vil vi ifølge Sebastian Mernild formentlig se flere af.

- Med den opvarmning, vi ser i atmosfæren grundet øget koncentration af drivhusgasser, så kigger vi sandsynligvis ind i flere ekstreme hændelser, også når det kommer til nedbør.

- Det, der tidligere var en 100 års hændelse, kan forventeligt fremadrettet blive en ti års hændelse. Det er den kurs, vi ser, siger han.

Spørgsmålet er, om hændelser som det, der er set i Tyskland, er naturligt forekommende eller kan relateres til menneskeskabte klimaforandringer.

- Man skal altid være påpasselig, når man kigger ind i specifikke ekstremhændelser, som det vi nu har set.

- Men vi ved, at når vi kigger på udviklingen over tid, så er der i dag en større sandsynlighed for, at de ekstreme hændelser, vi ser, kan relateres til menneskeskabte klimaforandringer, end hvis vi går fire til fem årtier tilbage i tiden, siger Sebastian Mernild.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.