Strid om principper bremser EU-milliarder til Ungarn

EU-Kommissionen er ikke tilfreds med de svar, som Ungarn giver om genopretningsplan. Den er ikke godkendt.

Artiklens øverste billede
I sidste uge sagde økonomikommissær Paolo Gentiloni, at problemerne med Ungarns genopretningsplan var knyttet til ”aspekter, der har med retsstatsprincipper at gøre”. Her ses Ungarns premierminister Victor Orbán. Arkivfoto: Olivier Matthys / POOL / AFP

Fristen er udløbet, men mandag afventer Ungarn stadig grønt lys fra EU-Kommissionen, så landet kan få fat i den første udbetaling af 7,2 milliarder euro fra en fælles genopretningspulje efter coronakrisen.

EU-Kommissionen er ikke færdig med at vurdere planerne for, hvordan pengene skal bruges. Det skyldes, siger en talsmand, at embedsfolkene i Bruxelles ikke er ”tilfredse med de svar”, som de modtager fra Ungarn.

- Der er 11 kriterier. Analyserne vil blive afsluttet, når vi er tilfredse med Ungarns svar på disse 11 kriterier, siger talsmanden i EU-Kommissionen mandag.

Med en omstridt lov om homoseksuelle kom Ungarn i juni - igen - i modvind blandt de øvrige medlemslande i EU. Og i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet.

Et stort flertal af medlemslandene har taget kraftig afstand fra loven, der blandt andet påbyder, at film og bøger til unge kun må omhandle seksualitet som noget, der foregår mellem en mand og en kvinde.

I sidste uge sagde økonomikommissær Paolo Gentiloni, at problemerne med Ungarns genopretningsplan var knyttet til ”aspekter, der har med retsstatsprincipper at gøre”.

Mandag ville talspersoner i EU-Kommissionen ikke give svar på, hvad det konkrete problem med Ungarn er.

En talskvinde sagde, at det er muligt, at man vil foreslå at forlænge fristen for godkendelse.

- Vi fortsætter undersøgelsen af den ungarske genopretningsplan. De ungarske myndigheder er blevet rettidigt orienteret om dette. Vi fortsætter dialogen med myndighederne. I øjeblikket analyserer vi på de seneste svar, som vi modtog fredag, siger Arianna Podesta.

De 11 kriterier, som EU har opsat for at modtage penge fra genopretningspuljen, skal sikre, at penge bruges på de overordnede mål. Det handler blandt andet om grøn og digital omstilling i EU.

Først skal EU-Kommissionen give grønt lys for de nationale planer efter en grundig analyse af hvert enkelt lands plan.

Dernæst er det op til EU-landene på et ministermøde formelt at godkende planerne, så de første penge kan udbetales.

Danmarks plan er godkendt af EU-Kommissionen. Den ventes formelt godkendt af EU-landenes finansministre tirsdag i denne uge.

Ungarn er ikke det eneste land, som venter på en afgørelse fra EU-Kommissionen.

16 lande har fået godkendt deres planer. Det er dog meget forskelligt, hvornår landene har indleveret deres planer til EU-Kommissionen. Nogle lande har endnu ikke gjort det.

Ungarn indleverede sin plan 12. maj, hvorfor fristen for vurderingen udløb mandag.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.