Den EU-venlige fløj står til at vinde valget i Moldova

Vælgerne i Moldova var søndag ved stemmeurnerne for at vælge mellem en EU-venlig fløj og en prorussisk fløj.

Artiklens øverste billede
Foto: Sergei GAPON / AFP)

Moldovas præsident Maia Sandus PAS-parti ser ud til at vinde søndagens parlamentsvalg i landet.

Det provestlige parti har efter optælling af godt 90 procent af stemmerne 47 procent af de afgivne stemmer bag sig.

Det oplyser valgkommissionen sent søndag aften ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg håber, at i dag vil være afslutningen på en vanskelig tid for Moldova. Jeg håber, at i dag vil være afslutningen på tyveknægtenes regeringstid i Moldova, skriver Maia Sandu i en erklæring på Facebook.

Stemmesedler bliver stadig talt natten til mandag dansk tid, men Sandus tilhængere er allerede gået på gaden for at fejre valgsejren i hovedstaden Chisinau.

- Der er ikke mere drama tilbage. Sandus parti får flertallet, siger Alexei Tulbure, der er politisk analytiker og landets tidligere FN-ambassadør, til AFP.

Hovedrivalen, den socialistiske og kommunistiske blok, står til cirka 31 procent af stemmerne.

20 partier stillede op til valget i Moldova, der ligger mellem Ukraine og Rumænien.

Det er de gamle skillelinjer, som stadig præger Moldova.

Landet erklærede sig uafhængigt for 30 år siden efter at have været en del af Sovjetunionen.

Siden har der været en proeuropæisk fløj og en prorussisk fløj. Den skillelinje har også været en del valget.

Præsident Maia Sandu vil bringe Moldova og landets 3,3 millioner indbyggere ind i EU.

Hun udskrev valget for at få et stærkere mandat og styrke sin position over for den prorussiske fløj.

Hendes forgænger som præsident er den 46-årige Igor Dodon.

Han støttes af Rusland og har advaret vælgerne mod at stemme på Sandu.

Hun vil ”overdrage landet til ekstern kontrol”, sagde han, da han afgav sin stemme søndag.

Det var Dodon-loyale parlamentarikere, der efter hendes valgsejr over Igor Dodon i november i fjor blokerede for hendes løfter om reformer.

Så hun opløste parlamentet i april i år og udskrev nyvalg.

Sandu er en 49-årig tidligere økonom i Verdensbanken.

Hun har lovet vælgerne ærlighed og kompetence i modsætning til de senere års korruptionsskandaler og politiske kriser.

Moldova er en af Europas fattigste nationer, og landets økonomi er kun blevet forværret drastisk under coronapandemien.

Det ventes, at et endeligt resultat af valget foreligger mandag.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.