Overblik: Svensk regeringskrise stammer fra valget i 2018
Statsminister Stefan Löfven skal på ny forsøge at finde et flertal i Riksdagen. Læs om regeringskrisen her.
I Sverige har oppositionens leder, Ulf Kristersson fra Moderaterna, opgivet at danne en regering.
Muligheden opstod, da den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, tabte en tillidsafstemning og gik af uden nyvalg. Nu er Löfven fungerende statsminister, indtil en ny regering kan dannes.
Den svenske regeringskrise har rødder helt tilbage fra seneste valg i 2018. Læs om forløbet her:
- 9. september 2018: Riksdagsvalget giver ikke umiddelbart et flertal, der ønsker at samarbejde, til en regering.
- 11. januar 2019: Efter måneder med forhandlinger oplyser den socialdemokratiske leder, Stefan Löfven, at han sammen med Centerpartiet, Liberalerna og Miljöpartiet er blevet enig om et regeringsgrundlag med 73 punkter, der gør Löfven til statsminister. Både Centerpartiet og Liberalerna pegede ellers før valget på den borgerlige statsministerkandidat, Ulf Kristersson fra Moderaterna, som landets statsminister. Men de to partier ønsker ikke, at Sverigedemokraterna skal have indflydelse. De fire partier bag regeringsgrundlaget udgør ikke et flertal. De er afhængige af, at venstrefløjspartiet Vänsterpartiet ikke stemmer imod regeringen i Riksdagen. Det gør Vänsterpartiet i første omgang ikke.
- 16. januar 2019: Den daværende leder for Vänsterpartiet, Jonas Sjöstedt, siger for første gang, at partiet ikke kan acceptere et punkt i regeringsgrundlaget om at sætte huslejen i nybyggeri fri.
- 15. juni 2021: Vänsterpartiet giver regeringen 48 timer til at trække et forslag tilbage om sætte lejen fri.
- 17. juni 2021: Regeringen holder fast, og Vänsterpartiet meddeler, at det ikke længere har tillid til regeringen.
- 21. juni 2021: Regeringen taber en tillidsafstemning i Riksdagen med 181 stemmer mod 109. 51 afstår fra at stemme, og 8 er fraværende. Stefan Löfven har en uge til at skaffe sig et nyt flertal, udskrive valg eller gå af.
- 23. juni 2021: Centerpartiet opgiver sit krav om fri husleje i nybyggerier og accepterer at justere aftalen fra januar 2019.
- 24. juni 2021: Liberalerna ønsker ikke at justere regeringsgrundlaget, men vil i stedet gå efter en borgerlig regering.
- 26. juni 2021: Centerpartiet afviser tilnærmelser fra Moderaterna med henvisning til sidstnævntes samarbejde med Sverigedemokraterna.
- 27. juni 2021: Vänsterpartiet dropper krav om skattestigninger i en kommende budgetaftale i håb om at kunne nå til enighed med Centerpartiet.
- 27. juni 2021: Centerpartiet afviser Vänsterpartiet og erklærer, at det vil gå efter et samarbejde over midten.
- 28. juni 2021: Löfvens frist udløber, og han meddeler, at regeringen går af, mens der forhandles om et nyt regeringsgrundlag. Indtil en ny regering er fundet, fortsætter regeringen som forretningsministerium.
- 29. juni 2021: Riksdagens formand går i gang med at lede sonderingerne efter en ny regering. Formanden, Andreas Norlén, giver Moderaternas Ulf Kristersson opgaven at undersøge mulighederne for at danne regering.
- 1. juli 2021: Ulf Kristersson siger efter møder med partier - herunder Centerpartiet - at det står klart for ham, at der er et flertal imod en regering ledet af ham.
Kilde: Det svenske nyhedsbureau TT
Få mere udlandsnyt i ørerne med ”Verdenshjørner”. Lyt til de seneste episoder herunder.