EU og Storbritannien: Patienten lever men bedemanden er klar

Hele 2020 har Storbritannien og EU diskuteret fisk og fairness i forhandlinger om den relation, der om lidt over to uger skal afløse et halvt århundredes britisk medlemskab af unionen.

Seneste nyt er, at tovtrækkeriet om retten til fiskeri i hinandens farvande går mere tilbage end frem. Alligevel er parterne på ét punkt kommet videre: Begge erkender, at den aftaleløse fremtid ikke blot er en risiko, men det mest sandsynlige udfald. Selv om det vil koste begge dyrt.

- Patienten er stadig i live. Men hold nummeret til bedemanden klar, siger en EU-diplomat med sort humor til nyhedsbureauet Reuters om processen mandag.

Den ene dag er forhandlerne optimistiske. Den næste går det helt sort, og det britiske pund dykker.

Mange briter har tilsyneladende mistet troen på, at det vil lykkes, og da politikerne ikke formår at forhandle, har de besluttet selv at handle - i en grad så den britiske erhvervsminister, Alok Sharma, beder dem stoppe.

Han appellerer mandag morgen til briterne om, at de skal stoppe med at hamstre varer. De frygter, at mange varer fra EU vil forsvinde fra butikshylderne hurtigt efter 1. januar.

Britiske myndigheder har tidligere skønnet, at lander man ikke en aftale, når overgangsperioden 31. december udløber efter briternes afsked med EU tidligere i år, så kan man vente køer på 7000 lastbiler ved Dover.

Skulle det vise sig sandt, og forestiller man sig, at alle lastbilerne holdt på samme motorvej, ville køen kunne nå fra centrum af London til færgelejet og tunnelen mod Frankrig på Englands sydkyst.

Michel Barnier, som sammen med sit team forhandler på vegne af EU-landene, var mandag morgen ”forbeholden” om udsigten til en aftale, da han talte med EU-landenes ambassadører før de fortsatte forhandlinger.

- Vi vil gøre alt, for at det lykkes. Og det er stadig muligt, sagde Barnier en smule mere optimistisk, inden han gik ind til mødet med ambassadørerne.

Emnerne, der skiller parterne, er i grove træk de samme, som det har været siden foråret, da forhandlingerne blev indledt. Det er fisk og fairness.

På fisk går det ifølge Barnier nu baglæns.

Tidligere i efteråret var parterne nærmere en løsning på spørgsmålet om, hvor mange fisk EU må lande i britisk farvand og ikke mindst, hvor ofte sådan en kvoteaftale vil skulle genforhandles.

Det sidste er afgørende for EU-fiskerne. De kan ikke leve med usikkerheden.

Men briterne har de seneste døgn skærpet retorikken på, at Storbritannien bliver en uafhængig kyststat. Britiske medier skrev i weekenden, at forsvaret er parat til at sende krigsskibe i Nordsøen for at bevogte deres fisk.

Et andet udestående er spørgsmålet om ”fair spilleregler” mellem parterne i forhold til statsstøtte, og EU’s insisterer på at forhindre at Storbritannien vil kunne underløbe europæiske standarder og sikre sig en konkurrencefordel.

I sommer satte den britiske premierminister, Boris Johnson, sin deadline for forhandlingerne midt i oktober.

Parterne fortsatte dog nærmest, som om intet var hændt, da det at lande en aftale har enorm - ikke mindst økonomisk - betydning for begge.

Mandag gentog den franske finansminister, Bruno Le Maire, denne pointe, da han konstaterede, at briterne rammes værst, men at Frankrig uden en aftale forventer, at landets bruttonationalprodukt (bnp) skrumper 0,1 procent.

I et scenarie, som Finansministeriet opstillede sidste år, lød vurderingen, at Danmarks bnp ville skrumpe 0,5 procent. Alle skøn er forbundet med stor usikkerhed. Andre beregninger har vist højere fald - og andre mindre.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde efter et EU-topmøde fredag, at hun mente, at man skulle jagte en aftale til sidste øjeblik. Men at der var en ultimativ deadline 31. december.

I praksis kræves godkendelse i Underhuset i London og i Europa-Parlamentet, hvilket indskrænker tiden til forhandlinger yderligere.

I princippet ville parterne stadig kunne nå at lande en aftale, der kræver godkendelse i alle EU-landenes parlamenter. Men en sådan mere omfattende aftale vurderes som mindre sandsynlig.