Berlin forbyder corona-demonstration

Vi er midt i en pandemi med et stigende smittetal, begrunder Berlins politikere beslutningen.

Omkring 20.000 deltog i demonstrationen den 1. august. Det kommer ikke til at ske igen - i hvert fald ikke på lovlig vis. Video: Reuters

Berlins gader har tidligere lagt grund til demonstrationer med et budskab om, at coronarestriktionerne i landet har været for strenge, og at virustruslen er overvurderet - eller ligefrem opdigtet.

Den kommende weekend skulle det være sket igen, men nu har Berlins politikere sat foden ned og nedlagt forbud mod demonstrationerne.

»Det er ikke en afgørelse imod forsamlingsfriheden, men en afgørelse for smitteforebyggelsen. Vi er i midten af en pandemi med stigende infektionstal. Det kan man ikke benægte. Derfor må vi afveje den grundlæggende rettighed til forsamlingsfrihed med retten til livet. Vi valgte livet,« udtaler Andreas Geisel, indenrigsminister for Bundesland Berlin, i en pressemeddelelse om sagen.

Politikernes beslutning skyldes i høj grad, at der ved demonstrationer tidligere på måneden blev blæst på reglerne.

»Organisatorerne af demonstrationerne, der fandt sted i begyndelsen af august, overtrådte helt bevidst de regler, som man forinden havde fortalt politiet, at man accepterede. Det drejede sig om at bruge masker for mund og næse og at holde en afstand på 1,5 meter til andre. Sådan en opførsel er ikke acceptabel. Delstaten vil ikke lade sig blive taget ved næsen på den måde,« fortsætter Andreas Geisel.

Den seneste optælling fra Robert Koch Instituttet viser, at der de seneste syv dage er konstateret 416 nye coronatilfælde i Berlin. Det svarer til 11,1 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere.

I Tyskland har smitten generelt været stigende siden midten af juli, ligesom man har set det i Danmark.

Ved Berlin-demonstrationen mod coronarestriktioner i begyndelsen af august var der 20.000 deltagere på gaden.

Andreas Geisel har ikke megen sympati med dem.

»Jeg er ikke klar til, at Berlin for anden gang skulle blive misbrugt som scene for corona-benægtere, "Reichbürgere" (en bevægelse imod den moderne tyske stat. red.) og højreekstremister,« udtaler Geisel, som mener at gruppen gemmer sig bag snak om forsamlings- og ytringsfrihed.

Det tyske medie Tagesschau skrev tirsdag, at der var optræk til, at flere højreekstreme grupper også ville deltage i den kommende weekend.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.