Merkel regner med at to ud af tre tyskere får coronavirus

Kansleren regner ifølge avisen Bild med, at 60-70 procent af den tyske befolkning kan blive smittet.

Artiklens øverste billede
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, regner med, at omkring to tredjedele af tyskerne bliver smittet med coronavirus. Foto: Michele Tantussi/Reuters

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, regner med, at omkring to tredjedele af tyskerne bliver smittet med coronavirus.

Det har hun ifølge kilder sagt på et møde med andre politikere fra regeringspartiet CDU, skriver netavisen Bild.

Tallene ligner de tal, eksperter har nævnt.

Det gælder blandt andre virolog Christian Drosten, der har talt om, at 60-70 procent af befolkningen kan blive smittet, skriver nyhedsbureauet dpa.

Det er dog uklart, hvor langt et forløb der vil være tale om.

- Det kan måske vare to år eller endda mere, siger Drosten, der er direktør for det tyske Institut for Virologi.

Hvis så stor en andel af befolkningen bliver smittet, kan det overbelaste sundhedssystemet - særligt hvis det sker inden for en kort periode.

- Derfor gør myndighederne alt, hvad de kan, for at opdage og bremse udbruddene, siger virologen ifølge dpa.

Tirsdag besluttede bystyret i den tyske hovedstad, Berlin, at aflyse større arrangementer i den kommende måned.

Statslige teatre, operahuse og koncerthaller kommer til at stå tomme i de kommende uger som et led i bestræbelserne på at forhindre coronavirusset i at brede sig yderligere.

Aflysninger kommer efter en anbefaling fra regeringens kriseudvalg om at aflyse arrangementer med over tusind deltagere.

På tirsdagens møde i CDU fortalte Merkel sine partifæller, at Tyskland på nuværende tidspunkt ikke har brug for en plan for at stimulere økonomien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men der kan være brug for at tilføre likviditet til virksomheder, der er påvirket af nedgangen, siger hun.

Tyskland har registreret 1139 tilfælde af coronasmitte. To mennesker er omkommet af Covid-19, som sygdommen hedder, når den er i udbrud.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.