Fangen i ingenmandsland skal sendes til USA

PARIS

En mistænkt IS-kriger med både jordansk og amerikansk pas, der i flere døgn sad fast i et stærkt militariseret grænseområde mellem Tyrkiet og Grækenland, er ifølge BBC tilbage i tyrkisk varetægt. Herfra vil han blive sendt til USA, som har lovet at tage imod ham, oplyser det tyrkiske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Anadolu.

Den 39-årige, der er identificeret som Muhammed Darwis B., blev deporteret fra Tyrkiet, men da han frabad sig at komme til USA, forsøgte Tyrkiet at eksportere ham til Grækenland. Her blev grænsebommen lukket ned for ham, og efter at have sovet i en bil lod tyrkerne ham til sidst komme tilbage.

I flere døgn blev den strandede kriger et symbol på et problem med fremmedkrigere, som ingen vil have, og som kan blive en tidsindstillet bombe under de vestlige samfund.

Tyrkiet står fast

Tyrkiet afviser at lade sig påvirke af flere landes forsøg på at undgå hjemsendelser ved at fratage fremmedkrigere deres statsborgerskab i de tilfælde, hvor de har dobbelt nationalitet.

Tre mistænkte IS-krigere blev mandag udvist fra Tyrkiet, heriblandt danskeren Ahmed el-Haj og amerikaneren, der strandede i ingenmandsland.

I alt planlægger tyrkerne at sende omkring 1.200 krigere fra Islamisk Stat tilbage til deres hjemlande. Den første snes er enten sendt eller er på vej til Danmark, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Irland.

»Vi sender medlemmer af IS tilbage til deres hjemlande, uanset om de har fået frataget deres statsborgerskab,« fastslår Tyrkiets indenrigsminister Suleyman Soylu, der fortsætter:

»Landene siger, at de skal retsforfølges der, hvor de blev fanget. Det er en ny form for international retspraksis, som ikke kan accepteres.«

FN’s menneskeretskommissær, Michelle Bachelet, er på samme linje. De enkelte lande skal tage ansvar for deres egne borgere, mener hun. Det indebærer også at modtage IS-krigeres familiemedlemmer.

Frankrig er blandt de lande, der har insisteret på, at franske statsborgere, der er taget til fange i Syrien eller Irak, dømmes lokalt. Tidligere i år blev fire franskmænd dømt til døden i Irak.

Men onsdag nedtonede den franske minister med ansvar for terrorbekæmpelse, Laurent Nunez, kritikken af Tyrkiets deportation:

»Det er ikke første gang, at tyrkerne sender franske statsborgere med forbindelse til Islamisk Stat retur. Vi har en aftale med Tyrkiet, der siden 2014 har sendt 250 franske statsborgere hjem,« sagde han og tilføjede, at de fleste er havnet i fængsel.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, gentog onsdag under et besøg hos Donald Trump i Det Hvide Hus i Washington, at hans land nægter at fortsætte i rollen som hotel for udenlandske krigere.

Som det hårdest terrorramte land i Europa kan Frankrig vente at få sendt mange IS-krigere retur, og det skaber frygt for nye attentater.

Onsdag mindedes franskmændene med en række ceremonier fireårsdagen for massakren 13. november 2015, der kostede 130 mennesker livet og kvæstede 350 i spillestedet Bataclan og fortovsrestauranter i Paris.

Siden 2015 har terrortruslen været uændret høj i Frankrig, men den har ændret karakter.

I radiostationen France Inter fastslog Laurent Nunez, at sandsynligheden for, at Islamisk Stat i dag er i stand til at planlægge og beordre angreb på Frankrig ude fra som i 2015, er reduceret.

Til gengæld frygter myndighederne enlige ulve, der er blevet radikaliseret i Frankrig og er inspireret af IS. Eksempler viser, at de er vanskelige at stoppe.

I marts 2018 dræbte fransk-marokkaneren Rdouane Lakdim fire personer i Carcassonne i Sydfrankrig. Blandt de dræbte var betjenten Arnaud Beltrame, der byttede plads med et gidsel i et supermarked. I december sidste år dræbte Chérif Chekatt fem personer, da han angreb julemarkedet i Strasbourg.

»Så trusselsniveauet er lige så højt i dag som for fire år siden, men karakteren af truslen har ændret sig,« sagde Nunez.

I år har politiet afværget fire attentater planlagt af islamister radikaliseret i Frankrig. Men trods overvågning er terroristerne vanskelige at dæmme op for, fordi de ofte flyver under politiets radar.

Andre overvåges konstant, heriblandt 109 fanger med etiketten islamistisk terrorist eller stærkt radikaliseret, der ifølge avisen Le Monde er løsladt fra franske fængsler i løbet af i år efter at have afsonet deres straffe.

Fremtidige trusler kommer fra de op mod 9.000 IS-medlemmer, der stadig er på fri fod efter kalifatets fald. Blandt dem er franske statsborgere, men også fransktalende marokkanere, algeriere og tunesere, for hvem Frankrig er et attraktivt mål. En første advarsel kom i september med anholdelsen af en tuneser med en fremtrædende position i IS. Han havde siden august opholdt sig i Frankrig.

Kun 325 af de ca. 1.300 franskmænd, der sluttede sig til IS, er bekræftet dræbt. Andre er forsvundet, men efterretningstjenesten anslår, at ca. 350 franskmænd stadig er aktive i Idlib-provinsen i Syrien. Andre ca. 200 voksne franskmænd og kvinder samt 300 børn er i kurdisk varetægt.