Annonce
Europa

Ministre: Intern grænsekontrol i EU bør høre fortiden til

Østrig vil forlænge kontrol ved grænsen til Ungarn og Slovakiet. Ministre til møde i EU er imod kontrollen.

Mark Harbers understreger i lighed med Portugals indenrigsminister, Eduardo Cabrita, at medlemslandene selvfølgelig selv skal vurdere deres egen situation. Foto: Morten Lau-nielsen

Det er ikke fremsynet, og det udfordrer den vigtige frie bevægelighed i EU, at Østrig vil forlænge grænsekontrollen ved Ungarn og Slovakiet.

Sådan lyder budskabet fra ministre og EU's kommissær for migration på vej ind til fredagens møder i Luxembourg, hvor medlemslandene skal diskutere asyl og migration i EU.

- Jeg håber, at vi ikke i fremtiden vil have denne form for grænsekontrol. Jeg håber ikke, at Schengen-samarbejdet og den frie bevægelighed hører fortiden til. Men vi får at se, siger Hollands minister for migration, Mark Harbers.

EU-lande vil se argumenter for Junckers 10.000 grænsevagter

Danmarks midlertidige grænsekontrol udløber 11. november. En orientering om forlængelse skal ske senest fire uger før den dato.

Derfor skal EU-Kommissionen senest 14. oktober have besked fra den danske regering, hvis kontrollen skal videreføres i overensstemmelse med reglerne.

Mark Harbers understreger i lighed med Portugals indenrigsminister, Eduardo Cabrita, at medlemslandene selvfølgelig selv skal vurdere deres egen situation.

Ifølge Eduardo Cabrita er Portugal stor fortaler for fri bevægelighed rundt i Europa.

- Den frie bevægelighed er en af de vigtigste friheder. Den er nutiden og fremtiden for Europa, siger Cabrita.

EU's kommissær for migration, Dimitris Avramopoulos, er stærkt imod grænsekontrol inden for EU.

- Jeg kan forstå, at nogle lande har bekymringer. Men vi kan ikke fortsætte med grænsekontrol i fremtiden. Vi skal holde Schengen-samarbejdet i live. EU's borgere skal frit kunne rejse rundt i Europa, siger han.

Europa skal ikke genopleve fortiden, lyder hans budskab.

Østrig forlænger grænsekontrol og Danmark har tre dage igen

Grænsekontrol bliver imidlertid formentlig ikke det store omdrejningspunkt til fredagens møder i Luxembourg. Programmet byder på en lang dagsorden, hvor flere aspekter af migration og asyl skal diskuteres.

Mødet skal være med til at udpege retningen for næste uges topmøde i EU mellem stats- og regeringscheferne, hvor migration også er på programmet.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
EU
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her