Annonce
Europa

Sverigedemokraternas manglende byrødder vender valg på hovedet

Parti har fået flere sæder, end man havde kandidater. Og tomme sæder forbliver tomme i resten af valgperioden.

I 21 svenske kommuner kan Sverigesdemokraterne ikke besætte alle de pladser, de har fået i byrådet, og derfor kommer stolene til at stå tomme. Foto: Jonathan Nackstrand/AP

I en håndfuld svenske kommuner vil byrådspladser til Sverigedemokraterna ikke blive talt med i ligningen, når der skal findes nye flertal og borgmestre.

Det skyldes, at højrefløjspartiet i 21 kommuner ved søndagens valg har fået flere sæder, end man havde kandidater.

Svensk opposition insisterer på regeringsskifte

Og nu bekræfter de svenske valgmyndigheder over for Ritzau, at sæderne forbliver tomme og ikke tæller med i mandatberegningen i de fire år, valgperioden varer.

- Når et sæde bliver tomt, det vil sige, når et parti får flere mandater, end der var kandidater, kommer det ikke til at blive udfyldt af andre personer i valgperioden, siger Lars Lisinski, sekretær i den svenske Valgmyndigheten:

- Det går ikke, at man efterfølgende fylder en kandidat på mandatet.

I en række kommuner får det direkte indflydelse på, hvilken fløj der kan overtage borgmesterkontoret.

I de 21 kommuner mangler Sverigedemokraterna kandidater til intet mindre end 28 sæder.

Værst står det til i Malung-Sälens kommunalbestyrelse.

Fintællingsgyser i Sverige: Mandat svinger frem og tilbage

Her fik partiet syv mandater, men havde bare fire navne på stemmesedlen. Dermed står tre sæder tomme. De udgår altså af det politiske spil om magten.

Helt konkret betyder det, at Socialdemokraterna i kommunen stensikkert beholder magten. Lignende situation gælder i for eksempel Boxholm, Hallstahammar, Gagnef og Nora kommuner.

Gennemgangen af Sverigedemokraternas resultater er foretaget af det politiske medie Expo.

Tomme sæder er dog ikke en helt ny fortælling i svensk lokalpolitik, skriver SVT.

Efter forrige kommunalvalg i 2014 stod 87 sæder tomme. Igen var det Sverigedemokraterna, der manglede lokale kandidater til 80 af dem.

Det kan skyldes, at Sverigedemokraternas fremgang i 2014 på både nationalt og lokalt niveau var overraskende. Ifølge målingerne var en markant fremgang til partiet i 2018 dog forventet.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Ny DS3 Crossback debuterer som elbil
Den nye DS3 Crossback lanceres fra starten som elbil med en rækkevidde på 300 km. Avanceret udstyr og luksus skal udfordre de etablerede mærker. 
Se flere
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her