Annonce
Europa

Rapport: Tusindvis af overgreb i katolske kirker i Tyskland

Tusindvis af overgreb i Tyskland og forsøg på at dække over dem er beskrevet i ny rapport.

Mellem 1946 og 2014 er der oprettet 3677 sager om seksuelt overgreb i den katolske kirke i Tyskland. Det viser en rapport, som Spiegel Online og Die Zeit bringer onsdag.

Rapporten er blevet lavet på bestilling af biskopperne i Tyskland. Ifølge rapporten selv har man ikke fundet alle tilfælde af misbrug, så antallet af sager er sandsynligvis meget højere.

Det er eksperter fra universiteter i Giessen, Heidelberg og Mannheim, der har lavet rapporten.

Ifølge de tyske ugemagasiner kan man læse i rapporten, at der i hvert sjette tilfælde er tale om voldtægt. Mere end halvdelen af alle ofrene er 13 år eller yngre, og der er oftest tale om drenge.

969 af drengene var alterdrenge, siger Die Zeit. Mindst 1670 kirkeligt ansatte er involveret i sagerne. Hvorvidt det inkluderer personer, der har forsøgt at dække over sagerne, står ikke beskrevet.

Men forfatterne af rapporten har fundet beviser for, at der har været forsøg på at manipulere eller ødelægge beviser for overgrebene.

I mange tilfælde har de kirkeligt ansatte bag overgrebene ikke oplevet nogen konsekvens.

Den konsekvens, der oftest har været for de kirkeligt ansatte, har været en overførsel til et andet sogn, uden at sognet blev gjort opmærksom på hvorfor.

Det er ikke første gang, at sager om overgreb i den katolske kirke i Tyskland ser dagens lys.

I 2010 stod lederen af jesuitisk skole i Berlin frem og erkendte, at elever i flere årtier var blevet misbrugt af kirkeligt ansatte.

Det fik en bølge af ofre til at stå frem i hele Tyskland.

Samlingen af biskopper, der har bestilt rapporten, havde ifølge de to tyske medier tænkt sig at fremlægge den 25. september.

Biskopperne havde ingen kommentar til hverken Spiegel Online eller Die Zeit.

Rapporten i Tyskland kommer efter en efterforskning i delstaten Pennsylvania i USA har vist mere end tusinde sager om seksuelt overgreb mod børn. Her blev overgrebene begået af 300 katolske præster.

/ritzau/AP

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her