Europa

Avis: Bevæbnede patruljer skal beskytte EU's grænser

Kommissionsformand vil onsdag foreslå, at EU opretter en 10.000 mand stor patrulje, som skal overvåge grænser.

Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen. Foto: Ben Stansall/AP

EU er klar med et kontant bud på at bremse migrantstrømmene mod Europa.

Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen, vil onsdag præsentere et forslag om etablering af en 10.000 mand stor og bevæbnet EU-grænsepatrulje, som skal beskytte EU's ydre, men også indre grænser.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Avisen har fra kilder fået bekræftet oplysninger, som den internationale erhvervsavis Financial Times mandag bragte, om at Juncker vil afsløre udspillet om grænsevagter, når han holder sin tale om unionens tilstand i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

En unavngiven EU-diplomat beskriver over for Financial Times planen som "sandhedens øjeblik", hvis Europa ønsker at bevare tilliden til Schengen-zonen, der gør det muligt for EU-borgere at bevæge sig frit i 26 lande.

Tanken er, at patruljen skal oprettes i 2020. Den skal opsnappe nye ankomster til Europa, standse ulovlig færden mellem EU-lande og fremskynde hjemsendelser af migranter, som ikke har ret til asyl i Europa.

Patruljen skal også have mulighed for at operere i lande uden for EU, hvis disse lande indvilger i det.

Og de europæiske grænsevagter kan blive en del af løsningen på at reducere migrantstrømmen imod Europa.

Det mener Sergio Carrera, seniorforsker ved Centre for European Policy Studies og specialist i EU's migrationspolitik.

- Der er i øjeblikket ikke nogen særlig stor solidaritet mellem de enkelte medlemslande. Jeg tror ikke, at dette kan løse alle problemer, men det kan hjælpe de medlemsstater, der føler sig overladt til sig selv, siger Sergio Carrera til Kristeligt Dagblad.

Han mener, at forslaget bør være en del af en samlet pakke på asylområdet. Udspillet skal dog også ses som led i det fælles europæiske ønske om et forandret europæisk asylsystem, som blev præsenteret på et EU-topmøde i sommer.

Her blev EU's 28 stats- og regeringsledere blandt andet enige om at undersøge muligheden for at etablere såkaldte opsamlingscentre i tredjelande for flygtninge og migranter.

Der skal også etableres opsamlingscentre internt i EU for flygtninge og migranter, som reddes i EU-farvand, og derfor ikke kan sejles til Afrika.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder. Theresa May er åben for at bevæge sig, og det er EU’s chefforhandler også.
Om temaet

Hundredtusindvis af mennesker på flugt fra krig, forfølgelse og dårlige levevilkår banker på døren til Europa.

Jyllands-Postens korrespondenter rapporterer fra migrationsbølgens frontlinjer, mens den hjemlige redaktion beskriver de historiske udfordringer, som også det danske samfund står over for.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her