Annonce
Europa

Livsforkortende luft får revisorer til at kræve EU-handling

En mere effektiv indsats for renere luft i Europa vil redde menneskeliv og spare penge, konkluderer rapport.

Luftforurening er den alvorligste miljøfare for EU-borgernes sundhed, og EU's aktuelle initiativer bekæmper ikke i tilstrækkelig grad problemet.

Konstateringen, der er tilføjet anbefalinger, kommer i en rapport tirsdag fra Den Europæiske Revisionsret (ECA), hvis rolle er at sikre korrekt og effektiv brug af EU-borgernes skattekroner.

- Luftforurening er den største miljømæssige helbredsrisiko i Den Europæiske Union, siger Janusz Wojciechowski, Polens EU-revisor med ansvar for rapporten.

På årsplan forkorter forurenet luft livet for 400.000 mennesker i Europa. Sygdomme forårsaget af samme koster EU-landene et højt milliardbeløb.

Revisionsretten anbefaler, at EU vedtager nye standarder for luftens kvalitet. Det nuværende regelsæt er forældet, skriver revisorerne.

Det gældende EU-direktiv for luftkvalitet bygger på grænseværdier, der blev fastsat for 15 til 20 år siden. Det "bør opdateres", hedder det i rapporten fra ECA.

Desuden anbefaler rapporten, at EU-politik for luftkvalitet integreres i andre EU-udspil. Dermed vil man opnå større effekt.

Det fremhæves, at visse standarder i EU's luftdirektiv halter langt efter WHO, som også har udsendt grænseværdier.

Desuden mangler EU-direktivet fra 2008 at fastsætte en grænseværdi for, når mennesker i kortere tidsrum udsættes for fine partikler kaldet PM 2,5. Det er partikler på mindre end 0,0025 millimeter.

Revisionsretten konkluderer, at en række EU-initiativer har haft effekt.

- I de seneste årtier har EU-tiltag bidraget til at reducere udledningen. Men kvaliteten af luften er ikke forbedret i takt med disse. Der sker fortsat en betydelig påvirkning af menneskers helbred, siger Wojciechowski.

Blandt de positive tiltag nævnes EU-programmet Life, der blev sat i søen i begyndelsen af 1990'erne. Siden er det vokset i omfang.

Life finansierer miljøprojekter i medlemslande. Under det aktuelle budget fra 2014 til 2020 betaler programmet 3,4 milliarder euro til beskyttelse af miljø og klima. Det er lidt over 25 milliarder kroner.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her