Annonce
Europa

To distrikter kom flere timer for sent med valgresultat

Alle valgkredse i Sverige har nu indleveret et resultat, viser den svenske valgmyndigheds hjemmeside.

Først mandag omkring klokken 13 har den svenske valgmyndighed lagt sidste hånd på optællingen fra alle valgkredse. Resultaterne fra to valgdistrikter lod nemlig vente på sig.

Efter at resultaterne fra alle 6004 valgdistrikter er på plads, står de borgerlige partier, der er samlet i blokken Alliansen med Moderaterna i spidsen, til 143 mandater.

Den rødgrønne blok, der består af regeringspartierne Socialdemokraterna og Miljöpartiet med støtte fra Vänsterpartiet, står til at få 144 mandater.

Sverigedemokraterna, der ikke er en del af blokkene, ser ud til at sikre sig 62 mandater.

6002 af de 6004 resultater var på plads allerede mandag morgen efter en nats optælling. Men to distrikter glemte at indrapportere resultaterne, lyder det fra länsstyrelsen.

Derfor måtte svenske vælgere og politikere vente på den endelige opgørelse af den foreløbige optælling til op ad mandagen.

Elin Gradeen fra länsstyrelsen i Stockholm fortæller, at det har taget distriktet lidt mere tid at tælle, og samtidig glemte distriktet at rapportere til länsstyrelsen, inden modtagelsen for resultater lukkede ved firetiden mandag morgen.

Stemmerne lå derfor hos länsstyrelsen og ventede.

Det ene valgdistrikt, Hägersten 15 Svandammen, har 1923 indbyggere, mens Enskede 3 Västra Årsta Mellersta har 1636 beboere.

I alt er der 6004 valgdistrikter, og de 6002 indgav deres stemmer til det foreløbige valgresultat allerede natten til mandag.

Dermed har alle valgsteder indleveret deres foreløbige valgresultater.

Dertil kommer udlandsstemmer og forhåndsstemmer, der er indkommet sent, som tælles onsdag. Det endelige valgresultat ventes først klar fredag.

Efter det tætte resultat har både den rød-grønne blok og den borgerlige blok gjort krav på pladsen som regeringsleder.

/ritzau/TT

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Sverige har ondt i demokratiet
Hans Jørgen Kirkeby
En grundlæggende ændring af hele det svenske samfund er i fuld gang på grund af den voldsomme indvandring.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her