Annonce
Europa

Serbiens præsident stoppet af barrikader i Kosovo

Et besøg af Serbiens præsident i område i Kosovo befolket af etniske serbere blev stoppet af lokale.

Kosovoalbanere satte ild til dæk og lagde træstammer ud på vejen for at forhindre, at den serbiske præsident kom på besøg i landsbyen Banje, der primært er beboet af etniske serbere. Foto: Visar Kryeziu/AP

Serbiens præsident Aleksander Vucic skulle søndag have besøgt landsbyen Banje i Kosovo, der er befolket af etniske serbere. Men besøget blev stoppet af barrikader foran landsbyen Zubin Potok på vejen mod Banje.

Det skriver nyhedsbureauet AP, der også skriver, at der skulle være blevet affyret skud mod barrikaderne.

- Jeg kan ikke lide våben, men vi vil ikke tillade nogen af chikanere serberne i Kosovo, siger Aleksander Vucic ifølge AP.

Nyhedsbureauet citerer ham samtidigt for, at han ikke vil opfordre serbere i Kosovo til at bevæbne sig.

En mand iført en traditionel albansk klædedragt sidder ved en af vejblokaderne, der forhindrede den serbiske præsident adgang. Foto: Visar Kryeziu

Kosovo var længe en del af Serbien, men løsrev sig under en blodig og intens krig i slutningen af 1990'erne, efter Serbien slog ned på kosovo-albanske separatister.

Krigen endte med, at Nato intervenerede, og i 2008 erklærede Kosovo officielt sin selvstændighed. Der bor dog fortsat ganske mange etniske serbere i Kosovo.

KFOR, Natos styrke i landet, siger ifølge AP, at præsidentens sikkerhed ikke er i fare og at man sammen med Kosovos myndigheder arbejder på at få fjernet barrikaderne på fredelig vis.

- Jeg er meget ked af, at jeg ikke kan komme, fordi myndighederne i Pristina (Kosovos hovedstad red.) ikke vil lade mig, skal Aleksander have fortalt indbyggerne i Banje via telefon.

Serbien har aldrig anerkendt Kosovos selvstændighed, og området er en større knast i forhold til begge landes potentielle medlemskab af EU.

Kosovos præsident Hashim Thaci skriver på Facebook, at han forstår de lokales reaktion på besøget fra Vucic, der var aktiv del af krisen i 1999, men præsidenten opfordrer til tilbageholdenhed.

- Blokaden viser, at smerten og skaderne fra krigen stadig er i frisk erindring. Vi må rejse os fra skaderne og smerten. Vi må gøre det for fred, skriver han.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Annonce
International

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her