Annonce
Europa

Italien kritiserer Østrig for pastilbud til sydtyrolere

Italiens regering beskylder Østrig for at provokere ved at tilbyde sydtyrolere dobbelt statsborgerskab.

Det er en "provokation" og et "fjendtligt initiativ", når Østrigs regering tilbyder det tysktalende mindretal i den italienske provins Sydtyrol østrigske pas.

Det siger Riccardo Fraccaro, Italiens minister for parlamentariske anliggender, i en erklæring.

Sydtyrol hørte tidligere under Østrig, men efter Den Første Verdenskrig kom området under italiensk kontrol.

Det var ikke populært blandt sydtyrolerne. Den dag i dag er der mange af dem, som ikke føler sig italienske.

En stor del af utilfredsheden blev pacificeret, efter at regeringen i den italienske hovedstad, Rom, i 1970'erne gav Sydtyrol udstrakt selvstyre.

I erklæringen siger Fraccaro, at "det bør regnes som et fjendtligt initiativ" og "en ren propagandahandling" uden nogen praktisk fordel, når Østrig tilbyder sydtyrolerne at blive både østrigske og italienske statsborgere.

Ministeren påpeger, at begge lande er medlemmer af EU.

- Vi kan ikke acceptere provokationer på sådan et vigtigt område, tilføjer han.

Han betegner det også som en "splittende" handling op til lokalvalget i Sydtyrol den 21. oktober.

Oplysningen om de østrigske planer kom fredag fra Italiens udenrigsministerium, der i en erklæring sagde, at det har hørt, at Østrig har nedsat en regeringskommission til at se på et lovudkast, som giver østrigske pas til indbyggerne i Sydtyrol.

Østrig er i øvrigt EU-formand i indeværende halvår.

/ritzau/dpa

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Ungarn er fremtidens Europa
Kasper Støvring
Hvis EU fortsat intet gør for at løse flygtningekrisen og den politiske krise, kan Ungarn komme til at stå som billedet på fremtidens Europa, som flere vil lade sig inspirere af.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her