Annonce
Europa

Rydder han op inden ny politisk satsning? Boris Johnson skal skilles

Skilsmisse kommer inden konservativ partikongres - og blandt spekulationer om, at Johnson vil være partileder.

Flere politiske iagttagere ser tegn på, at Boris Johnson har forsøgt at køre sig i stilling som leder af det konservative regeringsparti, der er dybt splittet i spørgsmålet om brexit-kursen. Arkivfoto: Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

Storbritanniens tidligere udenrigsminister Boris Johnson skal skilles fra sin kone gennem 25 år, advokat Marina Wheeler.

Det skriver parret fredag i en kort meddelelse.

Johnson trådte tilbage fra posten som britisk udenrigsminister i juli på grund af dyb uenighed med premierminister Theresa May om Storbritanniens vej ud af EU.

Siden da har han gentagne gange kritiseret Mays strategi i parlamentet og i en avisklumme, han skriver i avisen The Daily Telegraph.

Flere politiske iagttagere ser tegn på, at Boris Johnson har forsøgt at køre sig i stilling som leder af det konservative regeringsparti, der er dybt splittet i spørgsmålet om brexit-kursen.

Hos en af Storbritanniens største bookmakere ses han fortsat som den mest sandsynlige næste konservative partileder.

- I løbet af årene har Boris været meget som teflon. Vi tror, at han stadig har flere liv tilbage, siger en talsmand for bookmakeren William Hill til nyhedsbureauet Reuters.

Tabloidavisen The Sun antyder, at nye afsløringer af utroskab kan skade hans chancer for et comeback som leder af partiet.

Andre kommentatorer mener, at det kan være en måde at muge ud blandt skeletterne i skabene, at Johnson offentliggør potentielt skadelige oplysninger nu, inden han muligvis satser på at efterfølge May.

Meddelelsen om skilsmisse kommer få uger inden de konservatives årlige partikongres, hvor Johnson ventes at tale.

Johnson og Wheeler har fire børn sammen.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her