Annonce
Europa

Ukendt kød i hver femte fødevarekontrol

I Storbritannien fandt man dna fra dyr, der ikke stod på indpakningen, i mere end en femtedel af kontrolprøverne i 2017.

Foto: AP Photo/Kirsty Wigglesworth

Når du som forbruger køber en pakke kød i supermarkedet, forventer du formentligt, at indeholdet stemmer overens med, hvad der står på emballagen.

I Storbritannien har en ny undersøgelse dog vist, at man ikke altid kan stole på, hvad der er i pakken.

The Food Standards Agency, der er den britiske udgave af Fødevarestyrelsen i Danmark, foretog i 2017 en stikprøve af kødindholdet i 665 forskellige pakker. I 145 af prøverne bestod kødet enten delvist eller udlukkende af uspecificeret kød. Det skriver BBC.

For eksempel kunne prøverne indeholde dna fra en ko - selvom kødet egentlig var fra en gris. I visse tilfælde indeholdt en pakke dna fra fire forskellige dyr. I enkelte tilfælde var kødet slet ikke det samme, som der var angivet på emballagen.

Ud af de 145 prøver kom 73 fra detailhandlere - heriblandt tre supermarkeder. Derudover kom 50 af prøverne fra restauranter og 22 fra fabriksanlæg og producenter.

»Ikke repræsentativt«

En talsmand fra The Food Standards Agency har udtalt, at undersøgelsen ikke repræsenterer den generelle fødevareindustri i Storbritannien. Samtidig har styrelsen meddelt, at det er op til de enkelte restauranter, supermarkeder, detailhandlere og fabriksanlæg at tage hånd om problemet.

Fuskede med uspiseligt hestekød: Europol har anholdt 66 personer fra storsvindlende, europæisk gruppe

Det er dog svært at analysere det samlede billede i Storbritannien, da det ikke var alle lokale virksomheder, der indsendte kontrolprøver til den britiske fødevarestyrelse. Samtidig er der flere af virksomhederne, der muligvis har indsendt andre prøver - i form af andre fødevarer end kød.

Den typiske årsag til, at der fuskes med kød, er, at det er billigere for producenten at blande kødet.

Og det er ikke første gang, at man har opdaget falsk varedeklaration:

I starten af 2013 rullede hestekødsskandalen. Her fandt man i Irland, Storbritannien, Frankrig, Schweiz, Sverige, Tyskland, Norge, Rusland og Danmark hestekød i oksekødsprodukter. Fødevarestyrelserne i flere af landene strammede sidenhen op for reglerne. Også EU gik ind i sagen og øgede antallet af kontrolprøver.

Krisen kradser: Landmænd tømmer staldene for dyr

Efter hestekødsskandalen blev der i 2017 anholdt hele 66 personer over hele Europa. Den kriminelle gruppe blev anklaget for at have svindlet med hestekød på et internationalt niveau. Anholdelserne fandt sted i Belgien, Frankrig, Portugal, Italien, Rumænien, Schweiz og Storbritannien.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her