Annonce
Europa

Populær sportsminister forlader Macrons hold

På bare én uge har den stadigt mere upopulære franske præsident mistet to ministre.

Endnu en fransk minister forlader Emmanuel Macrons regering. Der er tale om den yderst populære sportsminister, Laura Flessel, der har valgt at trække sig af "personlige årsager".

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Flessel har siden maj 2017 fungeret som minister for sport i Macrons regering og har blandt andet stået bag Frankrigs succesfulde bud på OL-værtskabet i 2024.

Forud for sin politiske karriere var hun dobbeltolympisk mester i fægtning og bar den franske Tricolore ved indmarchen til OL i London i 2012.

Flessels opsigelse kommer, alt imens den franske præsident, Emmanuel Macron, er ved at lægge sidste hånd på en regeringsrokade, som forventes offentliggjort senere i dag.

Regeringsrokaden sker, efter Macrons miljøminister, Nicolas Hulot, trak sig fra sin post i sidste uge og i samme ombæring sendte en bredside afsted mod Macron-regeringens indsats på klima- og miljøområdet.

Laura Flessel har dog udtalt, at hun stadig er "en trofast holdkammerat" for den stadigt mere upopulære Macron til trods for sin afgang.

En ny meningsmåling viser tirsdag, at kun 31 procent af vælgerne støtter op om præsidenten. Det er et fald på ti procentpoint siden juli og den hidtil laveste opbakning til den 40-årige midtersøgende Macron.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Ungarn er fremtidens Europa

Kasper Støvring
Hvis EU fortsat intet gør for at løse flygtningekrisen og den politiske krise, kan Ungarn komme til at stå som billedet på fremtidens Europa, som flere vil lade sig inspirere af.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her