Annonce
Europa

Samuelsen fejrer EU-kontrol: Skal stoppe martyrpenge

Danmark har tidligere ændret praksis for støtte til palæstinensere, og EU vil følge samme spor med kontrol.

"Vi tog initiativet til det i Danmark for halvandet års tid siden. Vi har strammet op på kriterierne, og vi er blevet mere fokuserede på, hvad pengene går til," siger Anders Samuelsen. Foto: Jens Dresling

Støtte fra EU til en tostatsløsning skal fremover underlægges større kontrol, så den ikke ender hos personer, der bekæmper Israel. Samtidig appellerer Tyskland til at øge den finansielle støtte til palæstinenserne.

EU's udenrigsministre har på et møde i Wien evalueret programmet, hvis overordnede mål er en tostatsløsning mellem israelere og palæstinensere.

Der vil ske et vigtigt fremskridt, mener udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

- Nu kigger vi på det. Det er jeg rigtigt glad for. Vi tog initiativet til det i Danmark for halvandet års tid siden. Vi har strammet op på kriterierne, og vi er blevet mere fokuserede på, hvad pengene går til, siger Samuelsen.

Det fremgår af evalueringen, der er nedfældet i en rapport på 15 sider, at man vil øge kontrollen med undervisningsmateriale, så det følger FN-standarder.

Desuden vil EU presse Det Palæstinensiske Selvstyre til at ændre en praksis med penge fra en fond til fængslede "martyrer".

I Danmark har man allerede ændret politik, og støtten er blevet mere fokuseret. Det er der ifølge udenrigsministeren to gode grunde til.

- Det er et hensyn til skatteborgerne, som er med til at finansiere denne støtte. De skal helt sikkert vide, at pengene går til noget rigtigt. Men det er også i forhold til de gode kræfter i det palæstinensiske område, siger Samuelsen.

Det går ud på at sikre, at "pengene ikke direkte eller indirekte kommer til at gå til støtte af terrorister, eller at pengene går til folk, der har som primært formål at bekæmpe Israel".

I stedet vil man fra EU's side sikre bidrag til institutionsopbygning og fremme af demokrati.

Meldingen fra præsident Donald Trump lyder, at USA fortsat støtter en tostatsløsning. Men blandt andet en kontroversiel flytning af USA's ambassade til Jerusalem har udløst skuffelse og vrede blandt palæstinenserne.

Israel har frikendt sig selv for blodigt angreb mod Gaza

Samuelsen konstaterer, at "USA bevæger sig en anden vej", og at "vi ingen ambitioner har om en ambassadeflytning".

- Jeg tror stadig på, at den eneste realistiske løsning på konflikten – og den kan godt virke urealistisk i perioder – er en tostatsløsning.

Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, melder i Wien, at Tyskland er på vej med en "substantiel" forøgelse af støtten til palæstinensere.

Maas opfordrer sine EU-kolleger til en fælles støtteforøgelse for at hjælpe dem, der lider under USA's beslutning om at trække bidrag til FN-hjælpeorganisationen UNRWA.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
EU
FOTOSERIE: Blokade på Gaza
Siden 2007, da Hamas overtog Gaza, har området været under en omdiskuteret israelsk blokade. Ifølge israelerne skal blokaden forhindre Hamas i at opruste, men organisationer mener, at Israel skaber en humanitær katastrofe i området. I den forgangne uge har aktivister forsøgt at bryde blokaden fra søsiden; i mandags førte det til blodige sammenstød med israelske kommandosoldater, og ni mennesker blev dræbt. Mens indbyggerne i Gaza håber på, at blokaden snart bliver fjernet, fortsætter hverdagen.\r\n\r\n
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Vikaren fra helvede har bidt sig fast

Som stedfortræder i SF’s folketingsgruppe kastede han benzin på bålet, da partiet imploderede og forlod Thorning-regeringen. Siden har Karten Hønge fået fast plads på Christiansborg. Nu vil han til EU.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her