Annonce
Europa

Britisk brexitminister: Vi vil være en god partner for EU

Uanset om der kommer en aftale eller ej mellem briterne og EU, lover brexitminister godt partnerskab.

Raab siger, at emner som Nordirland og problemer omkring grænser stadig giver anledning til intense drøftelser mellem parterne. Foto: Olivier Matthys/AP

Den britiske brexitminister, Dominic Raab, som senere torsdag holder en tale om den britiske regerings politik i tilfælde af et "no deal"-scenarium efter brexit, vil offentliggøre 25 tekniske noter - en tredjedel af dem, der er planlagt.

Noterne er tips og gode råd til briterne, hvis det kommer et hårdt brexit uden aftale med EU. Der ventes at blive udsendt over 80 tekniske tips i de kommende uger.

- Disse tips er fornuftige, velovervejede og godt proportionerede strategier, som skal minimere ulemperne ved et brexit - både for virksomheder, borgere og organisationer, hedder det.

Raab siger ifølge Reuters, at Storbritannien vil være en god partner, hvis der ikke kommer en aftale mellem briterne og EU. Men han erklærer sig overbevist om, at det vil lykkes at få en aftale på plads.

Den 29. marts 2019 træder Storbritannien ud af EU.

EU og Storbritannien har indledt slutfasen i forhandlingerne om briternes udtræden. Det sker på et tidspunkt, hvor der er stigende bekymring for, at der kommer et brexit næste år uden en aftale.

Raab siger, at emner som Nordirland og problemer omkring grænser stadig giver anledning til intense drøftelser mellem parterne.

Han understreger, at der både vil være ulemper og fordele, hvis en aftale ikke kommer på plads.

Raab siger, at Storbritannien stadig tror på, at det vil lykkes at finde frem til en brexitaftale med EU inden udgangen af oktober. Men han gør det også klart, at der er store kløfter mellem parterne.

Det har skabt stor frustration blandt briterne, at det er uklart, hvad et brexit vil indebære.

Raabs tale torsdag er koncentreret om, hvordan regeringen vil sikre stabilitet i landet i tilfælde af, at Storbritannien forlader EU uden en aftale.

Samtidig afstikker han i talen en række retningslinjer, der skal hjælpe briterne og de britiske virksomheder med at forberede sig på brexit-scenariet uden en EU-aftale.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her