Annonce
Europa

Dansk kvinde i fossende elv blev bjærget af helikopter

Bekendt slog alarm, da kvinden stod på sandbanke midt i fossende elv i det nordlige Norge.

En dansk kvinde blev reddet af en helikopter søndag i det nordlige Norge, hvor flere elve er gået over deres bredder.

Kvinden, der er i 20'erne, blev sammen med andre turister overrasket af et uvejr i Stormdalen i Rana, skriver nrk.no.

Nedbøren kom i voldsomme mængder, og den farlige situation opstod, da gruppen skulle krydse den fossende elv.

Danskeren blev stående på en sandbanke, mens vandet omkring hende steg. Hendes ledsager, en norsk mand fra Oslo, var derimod kommet over. Via telefon fik han alarmeret myndighederne, og politiet tog sagen alvorligt.

- Vi vurderede det sådan, at vi måtte sende en helikopter for at redde hende ud af elven, siger operationsleder Tommy Bech i Nordland politidistrikt, skriver nrk.no.

Både en redningshelikopter og en såkaldt luftambulance blev aktiveret. Kvinden er i god behold.

- Vi er glade for, at aktionen fik en lykkelig udgang, siger operationslederen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her