Annonce
Europa

Flyvrag fra Anden Verdenskrig er fundet i Schweiz

Flyet har ligget begravet under sne og is i 72 år.

En gletsjer er en flerårig sne- og isaflejring, der henover mange år bevæger sig ned ad skråninger på grund af sin egen vægt og størrelse. (Foto: Arkivfoto)

Et amerikansk militærfly fra Anden Verdenskrig er blevet fundet efter 72 år i en gletsjer i Schweiz. De varme temperaturer, som har ramt Europa den seneste tid, har fået is og sne omkring flyvraget til at smelte, skriver The Telegraph.

Flyet, der er af modellen C-53 "Skytrooper", forulykkede torsdag den 18. november 1946. Skytrooperen var på vej fra den østrigske by Tulln til Pisa i Italien, da en snestorm fik flyet til at styrte ned ved Gauli Gletsjerne i Berner Alperne i Schweiz. Flyet blev af amerikanerne brugt til troppetransport.

Otte passagerer og fire besætningsmedlemmer var ombord på flyet, da det forulykkede. Men alle 12 blev reddet af schweiziske skisoldater efter at have overlevet fem dage i de Schweiziske alper, skriver avisen.

Sveriges højeste punkt er smeltet væk i sommervarmen

Varmen har gjort det muligt for eksperter at kortlægge, hvor flyet ligger, og man har blandt andet fundet propel og flyvinger. Samtidig er det lykkedes at finde både dåsemad, skeer og bøjler i flyvraget, der er relativt velbevaret på grund af de lave temperaturer i gletsjeren.

Den høje varme, som Danmark har oplevet i den seneste tid, har også ramt Schweiz, der har oplevet en af de varmeste og tørreste somre, siden man begyndte af måle på det i 1864.

Forskere advarer imod, at langt de fleste gletsjere i alperne, vil være forsvundet i 2050 på grund af de stigende temperaturer.

De forudser også, at den største gletsjer i alperne, Aletsch-gletsjeren, næsten vil være forsvundet helt i slutningen af dette århundrede.

Fem vilde naturoplevelser på Island

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her