Annonce
Europa

Afgået skandaleminister truede medierne med advokater: »Norsk presse har nærmest henrettet denne kvinde«

»Jeg har aldrig i min vildeste fantasi troet, at det, som er blevet skrevet, fandtes i det norske folk og i journalister,« lød det på et pressemøde med Per Sandberg og hans iranske kæreste.

Per Sandberg sammen med sin norsk-iranske kæreste Bahareh Letnes. Foto: Sand, Espen/Ritzau Scanpix

Per Sandberg var vred, og målet for hans vrede var den norske presse.

Ved et pressemøde tirsdag aften gjorde han helt klart, hvem der efter hans vurdering var de virkelige syndere i den sag, der mandag endte med den norske fiskeriministers afgang.

»Der er én ting, som jeg vil pege på: Den fordømmelse, som en kvinde, der har en ambition om kulturudveksling mellem Norge og Iran, er blevet udsat for. Mens I alle i ugevis har været i gang med at prøve at finde det spor, som ikke findes, for at knytte denne kvinde til regimet i Iran. I har nærmest henrettet denne kvinde,« sagde han henvendt om kæresten, den iransk-fødte Bahareh Letnes, som ligeledes deltog i pressemødet.

Norges fiskeriminister går af efter skandaleombrust rejse til Iran

Sandberg, der foruden minister også var næstformand i Fremskridtspartiet, tog mandag konsekvensen af omkring to ugers ballade om den kærestetur, han tog på i juli. Feriedestinationen var Iran, men Sandberg havde hverken orienteret sit ministerium eller statsministeren, før han tog afsted, og havde desuden medbragt sin arbejdstelefon - stik imod anbefalingen fra den norske sikkerhedstjeneste PST.

Telefonen er siden blevet udleveret til PST, som også undersøger Letnes' forhold til det iranske styre. Og det er netop den sidste del, som har fået Sandberg til at puste sig op.

Norsk islamkritisk minister ventes at gå af efter skandale om kærestetur til Iran: »Måske et af de mest misforståede lande i verden«

Sandberg og Letnes har tidligere stillet op til interview i NRK, hvor den iranske kvinde blev spurgt til sine forbindelser til regimet. Hun afviste det og sagde samtidig om sharia i Iran:

»Man må ikke blande så meget sammen med sharia. Man kan vel sige, at omkring 20 til 30 pct. af iransk lov er sharia. Grundlaget for iransk lov kan sammenlignes med den franske lov.«

Derudover har norske medier rapporteret, at den 28-årige kom til Norge som uledsaget flygtning i 2006. Hun fik afslag på asyl tre gange og blev sendt tilbage til Iran, hvor man dog ikke ville tage imod hende, fordi hun ikke havde de rigtige papirer. Siden fik hun asyl i Norge med henvisning til risikoen for, at hun ville blive tvangsgift, hvis hun vendte tilbage til sit oprindelsesland. I 2013 blev hun ikke desto mindre kåret som Miss Iran.

Norsk minister efter forskerskænderi: Det er ikke sagligt at trække Hitler-kortet

Norsk presse har tillige hæftet sig ved, at Letnes i januar i år oprettede firmaet B&H General Trading Company Bahareh Letnes, som bl.a. skal beskæftige sig med »produktion, udvikling, køb og salg, herunder eksport af fisk og havmadsprodukter og andet som naturligt falder sammen med dette.«

Fra fiskeriministeriets side har man således måttet understrege, at hverken ministeren eller ministeriet har nogen forbindelse til det pågældende selskab.

»Det, som er blevet skrevet, hører ikke hjemme i dette land. Jeg har aldrig i min vildeste fantasi troet, at det, som er blevet skrevet, fandtes i det norske folk og i journalister,« lød det fra Sandberg, som understregede, at de vil gennemgå hele sagen med advokater, der ikke har norsk statsborgerskab.

Regeringsdrama blev afværget i Norge

Letnes fastslog endnu engang, at hun ikke opererer som agent for den iranske efterretningstjeneste.

»Det er noget vrøvl. Jeg er ægte. Per er ægte, og vores kærlighed er ægte,« sagde hun og fortsatte:

»Nu er Per arbejdsløs. Hvad skal jeg med ham, hvis jeg er spion?«

Efter afsløringen af rejsen til Iran skrev Per Sandberg på Facebook:

»Lad det være sagt med det samme, jeg har været på ferie, måske et kontroversielt rejsemål for mange, men flere og flere får øjnene op for Iran, måske et af de mest misforståede lande i verden.«


Sandberg langede særligt ud efter NRK og norsk TV 2, og sagde, at de ikke ville »udelukke retslige skridt mod flere medier.« Samtidig bebudede han, at parret ville skrive en bog om den nu famøse Iran-tur.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her