Annonce
Europa

Erdogan om amerikanske sanktioner: Skam jer

Den tyrkiske valuta er svækket markant, efter at USA har indført økonomiske sanktioner over for landet.

Den diplomatiske krise mellem Nato-landene Tyrkiet og USA synes ikke at nærme sig en afslutning.

Lørdag langer Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, hårdt ud efter USA i forbindelse med striden, der har sit afsæt i en sag om en amerikansk præst, der er tilbageholdt i Tyrkiet.

- Det er forkert at vove at bringe Tyrkiet i knæ gennem trusler om en præst, siger Erdogan ved et vælgerarrangement.

- Skam jer, skam jer. I er ved at bytte jeres strategiske partner i Nato ud med en præst, fortsætter han.

Han kalder den økonomiske strid en "uafhængighedskrig" fra USA.

- Hvis de har dollaren, har vi Allah, siger han.

Præsten Andrew Brunson er hovedpersonen i striden mellem de to Nato-allierede. I snart to år har han været fængslet.

Han mistænkes for at støtte folk, der stod bag det fejlslagne militærkup i Tyrkiet i sommeren 2016.

USA har som følge af sagen indført økonomiske sanktioner mod Tyrkiet. Den tyrkiske valuta, liraen, er raslet ned over for dollaren.

Fredag skrev USA's præsident, Donald Trump, på Twitter, at han vil fordoble toldsatserne på stål og aluminium fra Tyrkiet.

- Vores forhold til Tyrkiet på dette tidspunkt er ikke godt, konstaterede Trump.

Trods den tyrkiske liras hårde fredag, oplyste Den Internationale Valutafond (IMF), at den ikke har modtaget nogen henvendelse fra den tyrkiske regering.

Trump fordobler told på tyrkisk stål og aluminium

I stedet modtog den russiske præsident, Vladimir Putin, et opkald fra Erdogan. Ifølge det tyrkiske præsidentkontor handlede samtalen om landenes økonomiske situation, samhandel og situationen i Syrien.

Erdogan havde tidligere på dagen rådgivet sine borgere til at veksle deres dollar og euro til lira.

Ifølge Erdogan er liraens fald et udtryk for et økonomisk angreb på Tyrkiet fra personer, der mener, de kan ødelægge Tyrkiet.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Sorte Knud tog ordentligheden med ud af Danske Bank

Steen Rosenbak
At netop Danske Bank er involveret i en af verdenshistoriens største hvidvaskskandaler er kulminationen på to årtiers langsom nedbrydning af bankens kultur. Men banken er ikke den eneste aktør i affæren, der demonstrerer flosset moral.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her